Der findes det her helt vidunderlige navn for den tilstand, mange af jer kreative sjæle sikkert vil genkende, hvor man konstant er overstimuleret af (ofte fantastiske) ideer, inspirationer og impulser.
Popcornhjerne.
Altså.
Man når knap at fastholde en god idé eller impuls til handling eller en retning, før en ny idé er eksploderet og overtager scenen.
“Flyt dig lige – nu skal vi denne her vej i stedet”.
(Og det bliver desværre ikke bedre med alderen, skulle jeg sige fra en ven)
“Se et egern” som en gammel ADHD-joke siger:
Som musiker, entreprenør, idémager og utålmodig sjæl kan jeg knap slå øjnene op om morgenen, før hjernen affyrer impulser og ledetråde.
Ting, der skal huskes. Små som store.
Nåeh ja, skraldespanden bliver tømt i dag. Min moster har fødselsdag, jeg skal lige sende en hilsen. Jeg skal pakke klaver inden kor. Fik jeg tilmeldt mig til…? Har jeg købt mælk?
Samtidig dybere inspiration, der skaber domino-brikke-faldende kaskader af snebolde, der ruller og samler til bunke og skaber laviner af nye idéer.
Hvorfor er der ikke nogen, der har opfundet [indsæt brilliant idé] – Det må jeg lige tænke over. Hov, det hun/han lige sagde der, gav mig en fed inspiration til at [indsæt næste kursus]. Nøj en smuk [indsæt ting], sådan en kunne jeg bruge til at [indsæt ny indretning]…
Og endnu værre – hvis jeg så starter på at udføre, udvikle, reagere, osv. – er der stor risiko for, at jeg aldrig får afsluttet inden næste projekt overtager.
Jeps, der ligger faktisk 3-4 store “næsten-færdige” udgivelser fra de sidste 20 år i min karriere. Sange, der er skrevet, men aldrig indspillet. Bøger, der er skrevet men aldrig udgivet. Kurser og uddannelser, der er udviklet, men aldrig afprøvet. Pokkers ærgerligt!
Lige ved og næsten – men aldrig i mål
Sikken en gave at have ideer og inspirationer. Men FØJ hvor frustrerende, når man ikke kan fastholde dem, bliver overvældet af dem, taber alle boldene og må lægge sig i fosterstilling af bare overstimulering.
Eller som nævnt starter på 10.000 små og store projekter og ALDRIG får nogen af dem gjort færdig…
Som I nok kan høre, taler jeg her af 30 års bitter erfaring – og derfor har jeg måttet udvikle OG bruge disse følgende hacks og værktøjer helt disciplineret.
Måske kan du bruge dem?
Tip #1: Tre simple hacks til de daglige gøremål
Med alle de små impulser til ting, der skal huskes og gøres i det daglige, sorterer jeg efter tre principper:
1) Kan det gøres på under 30 sekunder, så bare GØR det NU (se 5-4-3-2-1 øvelsen fra gårsdagens indlæg). Hvorfor lade det fylde og forstyrre. Tøm opvasken. Gå ud med skraldet. Send sms. Så snart impulsen kommer. Videre!
2) Tøm hovedet og få impulser på en “to-do-later”-liste– så kører det ikke så voldsomt rundt i knolden. Hæng listen samme sted hver gang. Hav en kuglepen tæt på. Eller brug samme memo i tlf. Vigtigt, at det er nemt at tømme hovedet OG nemt at finde listen.
3) Det vigtigste først (oldschool hack fra Steven Coveys 7 gode vaner). Kommer der mange impulser samtidig, eller er ‘tøm listen’ lang? så prioritér og tag det vigtigste først. Vær ærlig og realistisk.
Tip #2: Kill your Darlings
“Bare fordi man har fået en god ide, er man ikke forpligtet til at føre den ud i livet”.
Tro på, der kommer flere idéer.
“Bare fordi man tænker en tanke, behøves den ikke siges højt!”
Tro på, der kommer flere tanker.
“Bare fordi man får en impuls, skal den ikke nødvendigvis forløses lige her og nu”
Tro på, der kommer flere impulser.
…fortsæt selv!
Hvis man ser reality-serier og talent-konkurrencer hvor der dystes om at kokkerere det bedste måltid, designe den flotteste kjole, lægge det bedste make-up osv. er der gennemgående kommentar fra dommerfelterne på tværs af serierne.
👉🏻 “Træd et skridt tilbage og editér dig selv”.
👉🏻 “Timing is everything”
👉🏻 “Less is more”
👉🏻 “Kill your darlings”
Altså – vær ikke bange for at sortere, editere og vælge imellem dine popcorn-ideer og kreative indfald.
Lidt men godt. Tillid til at “alt vigtigt kommer igen”. Måske i ny form.
Tip #3: Skrivebordsskuffen
I min forretning har jeg som sagt gennem 30 år fået en million skydegode ideer. Pop. Pop. Pop.
Nye korsange. Koncepter. Workshops. Uddannelser. Forløb. Foredrag. Bøger.
Nok til 3-4 konsekutive karrierer…
Jeg har på den hårde måde måttet lære at skulle vælge og prioritere og har gentagne gange begået den fejl, at jeg er startet på 20 ting samtidig, for derefter at overvælde og udmatte mig selv (og overvælde eller forvirret mine kor/deltagere/publikummer) – og rent faktisk tabe det hele (eller det meste) på gulvet.
Det betød at jeg på et tidspunkt måtte opfinde konceptet: Skrivebordskuffen.
En lidt dybere variation af “tøm hjernen” hacket:
“Hej popcorn-idé. Du er mega god og kan HELT klart blive til noget stort, som gør en forskel for mange mennesker. Så jeg skriver dig ned på en “lap papir” og lægger dig i skrivebordsskuffen til de andre fantastiske lapper. Så har jeg inspiration til en tør eller inspirationsforladt periode…”
Så der ligger sange, kurser, uddannelser, bøger og meget andet godt.
Måske kommer de engang videre? Eller bliver masseret til en ny form og får et andet liv.
Så hvad er den korte her-og-nu quick-fix løsning på popcornhjernen?
Luk øjnene og VÆLG en idé. Gør den færdig. Videre!
Fik du læst indlæg om:
#1 Overtænkning og #2 Perfektionisme
Ellers klik 👆🏻👆🏻 på teksten og find blogindlægget
PS – giver disse tips mening? Er de inspirerende? Så smid gerne en hilsen i kommentar-feltet.
Har du andre brugbare (popcorn)ideer til at slippe for overvældelse eller til fastholdelse? Skriv endelig også dem 🙏🏻
AD
Jeps. That’s me. Jeg har lige siddet i ½ time og fået tusind ideer til, hvordan jeg lige kunne give mit besyv med herinde på din blog. Jeg øver mig hver eneste dag. En on-going proces i ikke at “køre folk over” med alle mine “gode” ideer ex. på arbejde. Jeg forsøger at gøre jeg mig umage med at forberede folk på, at vi ikke behøver at gå med min første idé, heller ikke den anden, men at vi får alle ideer på bordet før vi beslutter noget. Og jeg har aftaler med kolleger, veninder og familie, at de skal stoppe mig, hvis historier render ud af tangenter, hvor de slet ikke startede – neeeejjjjjj, der var et egern.
jannewind
ÅH ja – at “køre folk over” er nemlig lige præcis en ækel ‘sidegevinst’ ved højt tempo og popcornhjerne 🙏🏻 Tak fordi du lige sætter fint lys på den <3