Første halvår er stort set druknet i overgangsalder-udfordringer og heldigvis også masser af dejlige optrædener og kor-oplevelser. Så tid til rigtigt at udgive min bog “Må jeg låne dit nervesystem” er pt. igen og igen blevet skubbet.

Rygtet om bogen spredte sig, så på trods har jeg kun ca. 30 bøger tilbage af første oplæg (signerede og nummererede) – så hvis du har lyst til at få sådan et eksemplar koster det kr. 396 + moms + evt. forsendelse.

Skriv til mig med oplysninger om adresse, mail og tlf-nummer, så sender jeg faktura og får et eksemplar pakket fint og sendt hjem til dig. Du finder mig på janne@jannewind.dk

Nu skal det (snart) være

Sidste halvår af 2025 skulle meget gerne (om Universet vil) indeholde en helt særlig (og officiel) bogudgivelse og reception. Drømmen er, at dette følges af et online kursus, hvor jeg underviser i bogens metoder, læser stykker højt fra bogen, taler bagom teknikkerne og går meget dybere ned i alt det, der styrker et tyndslidt nervesystem og får os til at opleve tryghed og samregulering.