Grib iltmasken og kig ind i Pusterummet! (tre søndage i august – helt gratis)

Vi er i en tid, hvor det bogstaveligt talt er livsfarligt at trække vejret dybt. Hvor nuværende eller kommende maske-påbud bekymrer mange og faktisk betyder, at vi får ringere luftkvalitet, da vi cirkulerer den brugte luft i stedet for at trække frisk ind. Jeg mærker i hvert fald selv, at jeg ind imellem helt glemmer at trække vejret, når jeg er ude blandt andre mennesker. Eller kun trækker det overfladisk. Det gør mig sløv, svimmel og tung.

Har du det ligesådan? Mærker du livsenergien gå i stå sammen med de manglende dybe indåndinger?

Tilbage på arbejde

Ovenikøbet er August opstart på arbejde efter ferie for mange mennesker. August er skolestart for de unge. August er sæsonstart i en lang række fritidsaktiviteter, der lige nu er usikre, anderledes, aflyste eller komplicerede. Sådan er det i kor-verdenen. Vi ved ikke om forsamlingsforbudet ender på 100 (hvilket BARE er træls, når man har et 3-400 mands kor i Odense!) OG der er ingen udsigter til at påbudet om 2 meter til alle sider (altså 4 m2 pr mand) gælder i mange måneder endnu.

Jeg skal personligt ikke sige mig fri for at være presset og lidt stresset af alle overvejelserne. Vi vil bare gerne i gang. Men er det trygt? Hvad er konsekvenserne? Hvad hvis det går godt – eller hvad hvis det går rigtig galt!

Igen og igen priser jeg mig lykkelig for, at vi er startet op med så mange online aktiviteter, der dækker store behov OG skaber glæde, tryghed, underholdning og læring i en svær tid.

Morgenvejrtrækning til september?

Jeg pønser på at lave noget mere fast “vejrtræknings-træning i september måned. Gerne i form af morgen-øvelser inden arbejde. Bare 10-20 minutter hver dag gør hele forskellen…

Men inden det bliver udviklet færdig tager jeg lige tilløb og laver tre gratis aftener:

Tre søndage kl. 21.00 trækker vi nemlig vejret sammen online i Pusterummet i 15 minutter med effektive og enkle øvelser. Målet er nærvær, kontakt til kroppen, indre ro og fællesskab med ligesindede.

Træk vejret med os

Det er gratis at være med – blot hop over i https://www.facebook.com/groups/pusterummet2019/ og sæt dig godt til rette! Lad os afslutte de næste tre uger med dybe, nærende, livgivende ind- og udåndinger, så der er frisk luft til den kommende uge.

Søndag d. 16. august kl. 21.00
Søndag d. 23. august kl. 21.00
Søndag d. 30. august kl. 21.00

Velkommen til!
Kærlig hilsen
Janne Wind
Den Digitale Korleder

PS – Hvis du gerne vil være med til faste morgenvejrtrækninger til september, så vær sikker på at jeg har din mail, så du hører om det! Udfyld her:

Hør mere om Pusterummet til September

Vær sikker på at vi har din mail, så du ikke går glip af næste Pusterums-kursus. Vi sender aldrig spam – kun diverse informationer om kor, sang, vejrtrækning og anden træning af krop og stemme. Du kan framelde dig med et enkelt klik igen.

*

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.