I dag får I et lille portræt. Af et af de måske kærligste og mest trofaste væsener, jeg har mødt. Og gavmilde! Og så er han køn, vamset og meget blød! Mød MØFFE – ti kilo ren muskler (næsten), en utrolig masse pels (også på gulvet) og 7 års ren kærlighed!
Møffe har aldrig fattet HVOR stor han er. Han mener helt klart sagtens kan lige kan klemme sig ind i en vindueskarm, eller mellem mig og computeren. Han kigger overrasket hver eneste gang noget ryger på gulvet – og hvis ikke hans brede bag skubber til det, kommer poten til hjælp.
Lige for tiden har han en mani med at komme med gaver. Hver nat! Hvor de fleste katte kommer med små mus og sådan (hvilket han gør en gang i mellem), er hans største hit her at gå i naboernes skure og affald og hente alt fra havehandsker, papir, kaffefiltre med havefrø osv osv. Han slæber til huse. Draperer rundt i stuen, i gangen og på terrassen. Ofte vækker han mig, for stolt at fremvise sine jagttrofæer. Det er det eneste tidspunkt han mjaver på. Eller mjaver og mjaver… Det er mest sådan en høj fimset pivedyrslyd. Men temmelig gennemtrængende. I starten stod jeg op, fordi vi i vinter havde flere levende mus i huset, der var slæbt ind som gaver, men de seneste måneder har det kun været papir og frøposer, så dem gider jeg ikke stå op for.
Billedet her er trofæer fra EEN nat!
Møffe er egen avl, og et lille uheld. Da vi for 7 år siden boede på Glorup Gods i 1½ år, var Medina indekat. Hun var kun halvandet år gammel og endnu ikke steriliseret, og vi skulle ikke have uheld. Det fik vi så alligevel, da hun blev lukket ud ved et uheld mens vi var i Fårup sommerland. Det kom der 3 små killinger ud af, hvor vi beholdt Møffe. Moren er ren Maine Coon, så han har arvet den fine lange pels fra hende.
Møffe viger ikke fra vores side. Han ligger som regel ved siden af Rumle eller mig. Han sover i fodenden, han ligger i håndvasken, når man er på toilettet…
… leger nysgerrigt med garnet, når man hækler og ligger ovenpå, når der lægges puslespil. Han bryder sig ikke om fremmede og stikker med panik i øjnene ud i den fjerneste busk til der igen er ro i lejren.
Hvad skulle vi dog gøre uden Møffe!
Skriv en kommentar