Konsekvenser (en skimmelsvamp-allergikers rejse 10)

I dag er det tre måneder siden, vi flyttede ind i det lille hus langt ude på landet. En ny hverdag er etableret. Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne juble over utallige fremskridt, men sandheden er at denne her udrensning bare går uendeligt langsomt (sagde den utålmodige), og der skal stadig ingenting til, før jeg får krydstamineret (genforgiftet) mig selv og mit hjem – og reagerer på ting med at blive dårlig. Eller før jeg er ‘tvunget’ til at opholde mig steder, der ikke er sunde for mig.

Bare de sidste 2 uger, har jeg sunget koncerter i mindst 2 kirker, hvor jeg ikke har kunnet tåle indeklimaet. Det har konsekvenser. I dag har jeg derfor haft migræne i (foreløbig) 10 timer – efter en ellers skøn koncert-aften i går.

Min “næse” kan nu mærke, når jeg træder ind steder, hvor der er skimmel. Det er som at blive ramt med en hammer i hovedet, og efter ca. 10 minutter begynder jeg at få det dårligt. Svimmelhed, kvalme og let utilpashed. Det er SÅ frustrerende og sorgfuldt for mig at stå i – for det skaber en masse modsatrettede følelser: ‘LØB’ kæmper med ‘pas dit arbejde’ – og det tager noget af nærværet i situationen.

Det gør det svært at rense kroppen ud, når jeg igen og igen får ’tilbagefald’. Det er noget, jeg skal tage ansvar for og finde løsninger på – og ind i mellem er det bare tudefjæs. Jeg kan mærke, at de virker, at alle de mange tiltag, jeg daglig gør for at detoxe. Men slet ikke i det tempo jeg havde håbet og ønsket. Måske var det naivt at tro, at 4 års massiv påvirkning af gift kan renses på 3 måneder i et land, der er så fugtigt som Danmark.

December er en pudsig størrelse. Jeg plejer at hive de store kasser frem med alskens julepynt, der er klippet og klistret gennem mange år, og fylde hjemmet til i alle kroge med julehygge. Men kasserne er smidt ud – og kun enkelte ting (Farmors kniplede løber, lidt jule-lego og et enkelt nissepar) har overlevet, og vi leger derfor spartansk jul i år. Det føltes så overfladisk at købe “det hele ” forfra – for minderne i tingene er jo størstedelen af hyggen. Til gengæld er huset her så lille, at det fylder godt med kalenderlys og de småting, jeg har julet frem – og når mig og mit hoved så har hygget med at koge grønkålssuppe med masser af hvidløg, gurkemeje og peber i dag, føles det hele alligevel juleagtigt, varmt og rart. Migrænen er sikkert ovre i morgen, og det skal nok blive jul i år. Bare en anderledes én af slagsen!