NYT KURSUS: Vagus-nerven, velvære og vejrtrækning

I, der kender mig godt ved, at jeg er en af dem, der nemt bliver lidt ængstelig. Ellers så læs tilbage på bloggen og se mine indlæg fra august om overtænkning, perfektionisme, popcornhjerne og lysten til selv at lære lære lære, før man tør undervise.

Så bliver det skingrende klart, hvor sansestærk (eller særligt sensitiv), mit system er.

Heldigvis har jeg virkelig øvet mig.

Og jeg her blevet rigtig dygtig til at hjælpe andre, der kan genkende overstimulering, fragmentering, forvirring og utryghed.

Der er en håndfuld værktøjer, der har givet mig den vildeste hjælp til at berolige mit nervesystem.

Og nu kan de blive dine!

Størstedelen fra denne kasse bor i afdelen for musik, undertone, vejrtrækning, kropskontakt mv. Som stemmetræner, korleder og åndedrætsterapeut har det været naturligt at dykke ned her – og så er en ekstra gruppe øvelser kommet til – men mere om dem senere.

Vigtigst er at det VIRKER. Og bedre end bare at ligge og rokke i fosterstilling.

Og her kommer så det interessante.

Jo mere jeg har researchet, desdo bedre har jeg forstået at det centrale omdrejningspunkt for ALLE øvelser, tips og tricks har været…

trommehvirvel…

Stimulering af VAGUSNERVEN

Måske ved du ikke hvad det er for en del af vores nervesystem – og det er HELT ok, for det er ikke noget særlig mange snakker om.

Men det burde vi. For NØJ hvor kan den trylle for vores tryghed og velvære.

Vores 10. kranie-nerve – og dem længste af dem i centralnervesystemet er en slags multikabel – nemlig en samling af nerver, der transporterer signaler i det parasympatiske nervesystem til OG fra hjernen.

Som musiker kommer jeg straks til at tænke på det her billede – og forestiller mig at lyden (for det ER faktisk sonor-lyd og ikke elektricitet, nervebanerne kommunikerer med) bliver sendt fra organer i kroppen til og fra hjernen.  

Vagus betyder “vandre”, og det er netop, hvad nervebanerne gør: forbinder fra hjernen (lige bag ørerne) ind gennem mellemøret og ned gennem ansigt, svælg, strube og videre til alle vitale organer i kroppen. 

Jo stærkere denne nervegruppe fungerer (det kalder man høj vagus-tone), jo nemmere er det at huske nervesystemet på den rette balance mellem den mobiliserende “kamp & flugt”  og den restituerende “ro & fordøjelse”. 

Vagus gør ikke sit arbejde ordentligt, når vi er i “mobilisering”.

Og hvad betyder det så. Jo ser du.

Er vi for længe og ofte i det sympatiske nervesystem (som er der, vi mobiliserer kamp og flugt), kan vores parasympatiske system (hvor vagus-nerven er kaptajnen) ikke få sin plads.

Og det er rigtig skidt for os.

Vidste du, at 80% af vores krudt burde bruges på “rest, digest & recovery”?

Eller helt på dansk: ro, fordøjelse og restitution skal fylde langt mest af de opgaver, nervesystemet tager sig af. 

(Helt ærligt – det gør det i hvert fald ikke hos mig i denne tid – hvad med dig?)

Det er disse opgaver som det parasympatiske nervesystem tager sig af. Overlevelse som ikke handler om at kæmpe/flygte på den korte bane, men varetage, vedligeholde og successikre på den lange. 

Kroppen vil virkelig gerne selv. 

Men nogle gange skal den hjælpes på vej!

Og det er der heldigvis gode råd for. 

Kom med i maskinrummet

Vil du lære meget mere om, hvordan du sikrer en høj vagustone, og få både teoretisk forståelse og praktisk erfaring?

Så har jeg special-designet et 6-ugers kursus, hvor du i dit eget tempo i hele forløbet kan fordybe dig i både baggrund og øvelser. 

⭐ Du får (i en række video-moduler) undervisning fra “total begynder” til “tryg ekspert” , så du får det fundament for at forstå systemet, der skal hjælpe til at motivere med at få det styrket og aktiveret. 

⭐ Du får 4 uger med et dagligt morgenprogram (15 minutter), hvor vi laver øvelser, der styrker vagus-nerven. Kan ses live eller på replay – eller så mange gange, du har lyst, mens kurset varer. 

⭐ Du får en konkret liste med 15 ting, du kan gøre, der stimulerer din vagus-tone, og vi laver en intern udfordring, hvor du skal vælge 3-5 ting, som du gør HVER dag hele forløbet som en lille konkurrence med dig selv, for at se om du kan mærke en forbedring.

⭐ Du får en række bonusser. Faktisk en buket af lækkerhed, som jeg glæder mig enormt til at fortælle om. Det er gæstelærere, Q&A (spørgsmål og svar)-sessions, og ekstra goodies hver uge. Den første er klar allerede i næste uge.

⭐ Du bliver del af et trygt og fortroligt Facebook-fællesskab, hvor vi sammen nørder og deler. Øver og bare er. Der kommer sågar en chekliste med udfordringer til små ting, vi skal gøre hver dag i de 6 uger, og mærke om der er forbedring.

⭐ Du får adgang til mig og min viden og erfaring i de 6 uger kurset varer, hvor du i Facebook-gruppen kan stille spørgsmål 

Er det noget for dig? Klik her for at læse mere og tilmelde dig kurset: http://pusterummet.online/

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.