[Lær at undertone vokalmeditere] 7 dages online nytårsretreat med Janne Wind

Retreat betyder:

at trække sig tilbage – at søge tilflugt

Begrebet “Retreat” bruges f.eks. når vi tager på kurser, hvor vi fokuserer på egenomsorg, optankning, indsigter og dybere forståelse af os selv og den verden, vi er del af.

Vi ‘nødlander’ så at sige flyet for en stund. Finder flow. Kommer i kontakt. Vi bliver bedre til at passe på os selv og kan vende tilbage med fornyet styrke.

Behøver jeg sige, at jeg ELSKER både at tage på/afholde retreats?

Det kan være ‘Silent Retreats‘, hvor vi tier stille sammen.

Det kan være ‘Choir Retreats‘, hvor vi synger sammen.

Det kan være ‘Breath Retreats‘, hvor vi trækker vejret sammen.

Eller det kan være ‘New Year Retreats’, som er netop det, jeg i den kommende uge inviterer til (som online nytårsretreat), hvor vi sammen afvikler det foregående år og åbner op for det nye med nærvær og bevidsthed.

I dette 7 dages online Nytårsretreat bruger vi en kombination af:

  • Undertone Vokalmeditation (med en simpel vibrerende strubelyd) som aktiverer det fysiske.
  • Fortroligt hyggeligt fællesskab (i en lukket Facebook-gruppe) som aktiverer det emotionelle.
  • Små øvelser (brainstormst, skrive-processer mv.) som aktiverer det mentale.

Overgange skaber fantastiske muligheder for at trække os tilbage og skabe en frisk start – træffe nye kloge beslutninger.

Har du noget, du gerne vil slippe, styrke eller ændre på?

Det er ikke uden grund, at 1. januar ofte inspirerer os til ‘nytårsforsæt’, hvor vi ‘sætter os for’ at gøre noget nyt eller slippe noget gammelt.

Ofte er det lettere at skabe vedvarende forandringer, når vi kobler beslutningen op på en ‘transition’ eller et ‘rite’/ritual.

Der har netop været vintersolhverv, som ovenikøbet rent astrologisk markerede en vild konjunktion mellem jupiter og saturn – begge symboler på nye begyndelser.

Forandringers ‘bæredygtighed’ forstærkes yderligere, når vi forpligter os ind i et fællesskab. Det er bare nemmere at holde noget, når nogen har lyttet.

Endelig viser alle undersøgelser, at når kroppen er inkluderet og aktiveret, sidder beslutninger bedre fast.

På dette 7-dages nytårstreat bruger vi den vidunderlige undertone til at vibrere kroppen. En simpel, lav, knurrende omsorgs-lyd, der skabes med stemmelæberne og forstærkes med ganesejl, kranie og næseben.

Har du prøvet at lave undertone før? Ellers vil jeg virkelig gerne lære dig den. Den kan virkelig noget helt særligt- og bare rolig, du behøver ikke være erfaren sanger for at lave den.


Så hvad går det her 7 dages nytårsretreat helt konkret ud på?

På søndag d. 27. december kl. 20.00 bydes du velkommen i vores lukkede Facebookgruppe. Her præsenteres kursets program og undertegnede som vært for kurset. Du får en forsmag på, hvordan du laver undertonen, og vi begynder at lægge fundamentet for de meditationer, du skal lære. Det tager 30-45 minutter i alt og foregår live. Kan ses på replay.

Mandag d. 28. december kl. 10.00 er der undervisning i selve undertone-teknikken. Jeg giver mine bedste fifs til at lave lyden og gennemgår hvorfor og hvordan, den virker. Det tager max 1 time alt i alt, og du kan selvfølgelig se undervisningen på replay, eller se den flere gange, så du kan naile teknikken.

Tirsdag d. 29. december kl. 10.00 begynder vi for alvor at arbejde med at afvikle 2020. Vi skal lave en simpel og supereffektiv process, hvor du vælger de ting, der skal slippes eller integreres fra året, der er gået. Du får en lille ebog, som du kan printe eller skrive direkte i på din computer. Du kan lave processen sammen med os i gruppen – eller arbejde med den selv på replay. Du vælger selvfølgelig selv, hvor privat du ønsker at dele.

Onsdag d. 30. december kl. 10.00 udleveres din første mp3 med guidet undertone vokalmeditation, hvor fokuset er SLIP! Du har nu haft et par dage til at øve teknikken, og har haft 24 timer til at lave dine prioriteringer i hvad du vil afvikle – så nu er det tid til, at du enten onsdag eller torsdag lægger dig og laver meditationen (der tager 25 minutter), så du får givet godt og grundigt slip på 2020, inden du hopper ind i det nye år.

Fredag d. 1. januar kl. 10.00 ønsker vi hinanden godt nytår og begynder at arbejde på at åbne op for et sprødt nytår med friske øjne og fornyet energi. Her kommer endnu en proces tilsvarende den, vi lavede tirsdag – blot nu med fokus på at manifestere og trække det til os, vi ønsker at forstærke.

Lørdag d. 2. januar kl. 10.00 får du den næste mp3 med en ÅBNE vokalmeditation, hvor vi igen bruger undertonen til at forankre og integrere forandring i sind, krop og ånd – altså skaber sammenhængskraft mellem tanker, fysik og følelser. Du får begge lydfiler til evigt eje, og kan bruge dem hver gang, du ønsker at slippe eller tiltrække i dit liv.

Søndag d. 3. januar kl. 10.00 siger vi på gensyn og reflekterer sammen på vores 7 dages nytårsretreat. Vi kigger på “næste skridt” og afslutter sammen forløbet.


Jeps. Du hørte rigtig.

Du får adgang til hele dette retreat med 7 dages undervisning, en afvikle-proces (ebog) og åbne-proces (ebog) samt 2 forskellige mp3 filer med guidede undertone vokalmeditationer for blot kr. 295,-

Du kan se undervisning og træning på replay, når det passer dig – og du får her et rum til for alvor at få sluppet alt fra 2020, du ikke ønsker at tage med dig videre – også de følelser, mange af os sidder fast i over den hvirvelvind af kaos, der har præget året.

Du får et trygt, fortroligt og kærligt rum at gøre alt dette i – faciliteret af undertegnede, og jeg vil glæde mig til at være din guide i dette smukke arbejde med at skabe overgangs-ritual ud af 2020 og ind i 2021.

Kærlig hilsen, Janne
[med tæppe om benene, blyant klar til at tage noter og fast besluttet på at slippe 2020 en gang for alle!]

PS. 2021 bliver et retreat-fyldt år, hvor jeg tror på i hjertet, at vi OGSÅ får mulighed for igen både at lave fysiske ‘Silent’, ‘Choir’ og ‘Breath’-retreats! Jeg glæder mig meget til snart at fortælle om de nye spændende muligheder, der opstår i mit og Rumles liv med et flyt til nye og større lokationer, hvor meget mere bliver muligt! Glædelig juledag til jer alle 💜

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.