Termostat

Måneders varme-migræne er en lære-rig omgang! Den sidste uge er det gået meget bedre. Det gjaldt om at få vendt den onde spiral (ondt – træt – ligge – groggy – nedslået – mere ondt – mere træt – mere ligge – mere groggy – frustreret –  repeat). Især fordi jeg ikke havde kræfterne til at blive kølet ned og gøre aktive tiltag for at komme tilbage på banen.

Det lykkedes mig i sidste uge ved hjælp af en af de dygtige behandlere hos http://ondtikroppen.dk/ (hermed anbefalet!)

Vi var ikke ret langt inde i behandlingen før han sagde: “jeg kan godt forstå du har ondt i hovedet. Din termostat er gået i stykker”. Han rådede mig også til at sidde med fødderne i vandbalje op til knæ for at få venerne med blodet på vej tilbage til hjertet kølet af for at få nulstillet den indre termostat.

Det hjalp med at vende den lede cirkel, og jeg fik hver dag i sidste uge flere gange kølet kroppen ned både balje og de lokale badesøer. Hovedpinen lettede, humøret steg og initiativ og motivation vendte langsomt tilbage.

En tur til havet onsdag, badesøer 1-2 gange om dagen siden og endnu en behandling i dag, og håbet om og troen på en fin-justeret indre termostat er så småt på vej tilbage.

Der skal flere behandlinger (og masser af kolde dyp) til i de kommende måneder. For det er ikke kun termostaten, der er gået i stykker. Stofskiftet, hormonbalance og indre flow i det hele taget er helt låst fast, og vægten er steget adskillige frustrerende kilo i sommervarmen som skimmel/pollen-allergi har smadret immunforsvaret.

Så hvad har jeg så lært af måneders migræne… – for jeg mærker dyb læring titte frem.

Først og fremmest bliver jeg mindet om, hvor vigtigt det er at nyde hvert moment præcis som det er – og få det bedste ud af øjeblikkets mulighed.

Dernæst – og måske vigtigst – genlærer jeg, at planlægning er en illusion. Altså jo, selvfølgelig kan man lave aftaler og skrive ting i sin kalender og forestille sig hvad man skal nå i dagens og ugens løb – men jeg er blevet mindet om “nuets kraft”, og har de sidste 3 måneder erkendt, at det er fuldstændig LIGEgyldigt hvad jeg forestiller mig, jeg kan og skal nå – for hvis hovedet og kroppen virkelig ikke vil, så når jeg det ikke! Og andre dage, som egentlig var afskrevet, bliver måske super produktive og effektive.

Endelig lærer jeg at tilgive alle de spildte timer og være blidere ved mig selv. Lytte til kroppen, lytte til mulighederne og tage de åbninger, der er – i stedet for krampagtigt at holde fast i dem, jeg ellers havde besluttet skulle være. Små opmærksomme skridt!

PS – vi så faktisk marsvin i Lillebælt helt tæt på stranden. Jeg blev så befippet, så jeg ikke fik taget billeder, men storslået var det! Øjeblikkets mulighed!

 

 

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.