Parterapi hos Janne Wind · Voldbygaard & online

Praktisk
Parterapi

— og andre vigtige individuelle og gruppe-samtaler om medmenneskelighed, neurodiversitet og nervesystemsregulering
Trænger I til at pleje parforholdet?

Kører I parallel-liv, træffer beslutninger udenom hinanden — og oplever, at I har glemt, hvem hinanden er, og hvorfor I er sammen? Så er det måske tid til at nødlande flyet et øjeblik og tage fælles tid til at genstarte.

Jeg er Janne — nysgerrig · neurodivers · nørd, og uddannet Praktisk Parterapeut hos Maj Wismann.

Janne Wind med sit diplom som Praktisk Parterapeut, sammen med Maj Wismann

Janne med sit seneste diplom — sammen med Maj Wismann

Velkommen

I er ikke de eneste

Magtkampe, misforståelser og dage hvor I taler forbi hinanden — det render de fleste par ind i.

Nogle gange finder I selv vej igen. Andre gange sætter det sig fast, og I kører jer ned i den samme skænderi-rille igen og igen. Dér kan et par øjne udefra gøre en forskel — en, der hjælper jer med at se, hvad der faktisk sker mellem jer, og finde en blødere vej igennem.

Jeg har arbejdet med mennesker gennem musik, sang og performance i 30 år. For et par år siden gik jeg et spadestik dybere — og i dag forstår jeg langt bedre, hvad der sker mellem to mennesker. Det er det, jeg tager med ind i rummet, når jeg sidder med jer.

Ved I, at…?

Det meste af det her kan trænes

Ved I, at 80 % af alle skænderier opstår af misforståelser?
Ved I, at et sundt og stærkt parforhold ikke betyder, at I skal være enige om alt?
Ved I, at der findes en konkret værktøjskasse, hvor I lærer "dét, de stærke par kan" — og får en frisk start og mere blidhed ind i jeres relation?
Ved I, at I med bestemte spørgeteknikker kan øge kendskabet til hinanden — og dermed venskabet, der bærer forholdet?
Ved I, at relationskompetencer er færdigheder, vi kan træne?
Ved I, at når I lærer at selvberolige og samregulere, kan I pludselig mærke, høre og se hinanden igen?
Karen Onderko og Deb Dana med Janne Winds bog »Må jeg låne dit nervesystem«
Karen Onderko & Deb Dana med min bog
Nervesystem & neurodiversitet

Min vej ind går gennem nervesystemet

Vi mennesker er bygget til at regulere os selv ved hjælp af hinanden. Jeg kalder det at låne hinandens nervesystem — og et parforhold er præcis to nervesystemer, der hele tiden låner af hinanden.

Når I lærer at mærke jeres egne og hinandens tilstande, bliver der mere plads til at møde hinanden uden at ryge i alarm. Rigtig tit er det, der ligner ligegyldighed eller vrede, bare et nervesystem i forsvar.

Vi har brug for at kunne samregulere med hinanden for at trives, og vi skal turde være tætte, for at denne samregulering kan ske! — fra min bog »Må jeg låne dit nervesystem«

Jeg taler også fra et personligt sted her: jeg er selv diagnosticeret på det højtfungerende autismespektrum og med ADHD. Så jeg kender afvisningsangsten og sensitiviteten indefra. Den skal I ikke forklare mig.

Når det ene eller begge nervesystemer i et par er neurodivergente, rammer de gængse parforholds-råd tit ved siden af. Afvisningsangst og sensitivitet fylder mere. Signaler bliver lettere misforstået, og det kan være sværere at aflæse hinandens ansigter og tonefald. Det giver god mening, at det nogle gange bliver svært.

Janne Wind sammen med Stephen Porges, polyvagal-forskeren · Florida 2026
Med Stephen Porges · Florida 2026
Sådan arbejder jeg

Tryghed først. Altid.

Det første, vi gør, er at få ro og tryghed ind i rummet. Uden tryghed kan ingen af jer tænke klart eller åbne jer — så det er dér, vi starter, hver gang.

Med mennesker, der har større skrøbelighed, skader eller traumer går jeg altid varsomt frem. Langsom tilgang, lille dosering, meget opmærksomhed på reaktioner — altid klar til at stoppe eller tage en pause. — Janne

Jeg quickfixer ikke. I får værktøjer med hjem, som I selv skal folde ud i hverdagen — og undervejs står I ikke alene med dem. Min opgave er at holde et kærligt rum for det, der kommer, og hjælpe jer med at finde tilbage til hinanden i jeres eget tempo.

Jeg har siddet med rigtige par, siden jeg begyndte på uddannelsen — ikke først efter, jeg blev færdig. Så der er både faglighed og kilometer i benene med, når I kommer.

Praktisk Parterapi er samtaleterapi, blandt andet efter den forskningsbaserede Gottman-metode. Så det, vi laver, hviler både på faglighed, på forskning — og på en hel masse menneskelig erfaring.

Janne Wind sammen med Stan Tatkin · Washington 2024
Med Stan Tatkin · Washington 2024

Parforhold er 80 % vilje og 20 % kærlighed.

— John Gottman

The number one thing couples fight about is… nothing.

— John Gottman
Uddannelsen bag

Jeg tager det her alvorligt

Det kræver afsindigt meget selvregulering og -indsigt at sidde med mennesker i dyb krise. Et ansvar jeg tager meget alvorligt. — Janne

Jeg er uddannet Praktisk Parterapeut hos Maj Wismann — en 2-årig overbygning, jeg har arbejdet på siden 2023. Jeg er den første, der har gennemført den.

Maj er skarp, varm og udfordrende på én gang. Præcis som de bedste dirigenter er. Det har uden sammenligning været den bedste uddannelse, jeg har taget i mit liv!

Parterapien står oven på flere lag: jeg er også uddannet åndedrætsterapeut, regressionsterapeut og lydhealer, og jeg har siden 2018 studeret og undervist i nervesystemet. I 2024 blev jeg certificeret hos verdens førende polyvagal-forsker, Stephen Porges — og udgav min bog »Må jeg låne dit nervesystem« samme år.

Janne Wind med sit diplom sammen med Maj Wismann
Med Maj Wismann · diplom fra grunduddannelsen
Praktisk Parterapi
2-årig uddannelse hos Maj Wismann · den første, der gennemførte
Polyvagal Institute
Certificate Course, Cohort 1, hos Stephen Porges · første dansker
Neurodiversitet
mit speciale i parterapeut-uddannelsen — og den røde tråd i alt mit arbejde
Forfatter
min bog »Må jeg låne dit nervesystem« (2024) — om nervesystemet, samregulering og hvordan vi låner ro og tryghed hos hinanden
Anger Facilitator
uddannet hos Pernille Melsted (2024) i sund vrede, grænsesætning, tilknytning & traumer
Online uddannelser
en lang række tunge kurser, masterclasses & konferencer hos NICABM, PESI, Commune & Conscious Life — i traume, tilknytning & nervesystem
US + Tyskland
første dansker, der har arbejdet for både amerikanske Polyvagal Institute og tyske Polyvagal Akademie
25+ år
med terapeutiske efteruddannelser i vejrtrækning, lydhealing, personlig udvikling, terapi, neurodiversitet, traumer & relationer
4.800+
siders faglitteratur bag parterapien — og langt mere gennem de øvrige uddannelser

Nogle af mine beviser

Diplom: Grundforløbet i Praktisk Parterapi hos Maj Wismann
Diplom: 2-årige parterapeut uddannelse i Praktisk Parterapi
Certificeringsbevis: Anger Facilitator Training
Certifikat: Polyvagal Teori Cohort 1 · Stephen Porges
Ord fra et par
Det gik op for os, at vores parforhold var som et sammenfiltret garnnøgle, som virkelig krævede hjælp til at blive filtret ud. — Et par efter et forløb hos Janne
Sådan foregår et forløb

Vi tager den tid, det kræver

De fleste par skal regne med 6–10 gange for at få ro på og dykke ordentligt ned i værktøjskassen sammen.

1

Første gang

Vi skaber overblik, afklarer jeres historik, kortlægger jeres ønsker og sætter mål for forløbet og jeres fælles fremtid.

2

Gangene efter

Vi dykker ned i konkrete metoder og værktøjer, skræddersyet til lige præcis jer — så I kan genfinde hinanden og komme tilbage på sporet.

3

Mellem gangene

I får små, overskuelige opgaver og 'lektier' med hjem, så det, vi øver, kan vokse sig fast i jeres hverdag.

Priser

Hvad det koster

Parsamtale · 1½ time
1.595 kr
1.276 kr + 25 % moms (319 kr) = 1.595 kr
Særpris i 2026, mens jeg er under supervision.Normalpris: 1.596 kr + 399 kr moms = 1.995 kr.
Individuel samtale · 45 min
900 kr
720 kr + 25 % moms (180 kr) = 900 kr

Tider bookes på sms til 31 21 17 66 eller mail janne@jannewind.dk. Betaling efter aftale med MobilePay, kontant eller bankoverførsel — kvittering kan laves.

Sådan er det at komme på gården

Hvad I går ind til

Det foregår hjemme hos mig på Voldbygaard, en gammel gård med masser af sjæl, ti minutter øst for Middelfart.

Selve terapi-rummet er varmt og roligt. Der står en brændeovn og knitrer om vinteren, væggene har varme brune toner med kobber, og entréen tager imod jer med den lyse turkis, jeg er så vild med. Et rum, der er rart at sidde i — også når det er svært.

Brændeovnen i terapi-rummet med brændestabel
Brændeovnen knitrer om vinteren
🚗

Parkering

I kan køre helt ind og parkere på gårdspladsen. Der er god plads.

Kaffe, te & vand

Der er altid kaffe på kanden — og te og vand, hvis I hellere vil det. Tag godt imod jer selv, før vi går i gang. Og sig til, hvis du vil have mælk i kaffen — så sikrer jeg at have besøgt en frisk ko.

🐈

Der bor katte her

Vi har katte på gården. De render frit rundt og kommer nogle gange forbi — og jeg kan ikke holde det helt allergi-frit. Så sig endelig til, hvis nogen af jer er allergiske eller helst vil være fri.

💻

Også online

Bor I langt væk, eller passer det jer bedre, kan vi også mødes online.

Der er ikke offentlig transport helt til gården, så regn med bil. Og får I brug for at melde afbud, så giv mig besked senest 24 timer før. Melder I afbud senere, må jeg desværre tage betaling for tiden — den er sat af til jer.

Jeg ved selv, hvor meget ro der ligger i at vide, hvad der skal ske. Så er der noget, I har brug for at vide på forhånd, så skriv — så fortæller jeg jer præcis, hvad I går ind til.

Find vej

Sådan finder I Voldbygaard

Voldbyvej 11
5500 Middelfart

Terapien foregår hjemme på Voldbygaard — gården, hvor jeg også holder kor og koncerter.

Kig forbi Voldbygaard-siden, hvis du vil se mere om hvad det er for et sted, jeg har.

Plads til de vigtige samtaler

Alene, som par eller som familie

Her sætter både par, enkeltpersoner og hele familier sig. Fælles for dem er noget vigtigt, der skal tales om — og at det kræver ro og tryghed at gøre det ordentligt.

Jeg arbejder især med neurodiverse samtaler, hvor nervesystemet, sensitiviteten og måden, vi aflæser hinanden på, fylder ekstra. Mit udgangspunkt er det samme, uanset hvem der sætter sig i stolen.

Så her er der plads og ro til de samtaler, der betyder noget. Tag dem med, der skal være med.

Sofahjørnet i terapi-rummet på Voldbygaard
Sofahjørnet — her sidder vi
Skriv til mig

Går I og overvejer det?

Så skriv til mig — på mail eller en sms på 31 21 17 66. Uanset om du kommer alene, som par eller som familie. I behøver ikke have styr på, hvad der er galt, eller kunne sætte ord på det hele — det finder vi ud af sammen.

Skriv til mig