Begejstrede elever bekræfter mig i, at dette er den optimale form at arbejde med sin sangstemme og solisterfaring. I en tryg cirkel med 6-9 deltagere synger vi på skift små bidder af sange og arbejder med relevante temaer og vinkler på det personlige optræderum. Vi fokuserer på det, der virker og slipper det, der ikke er støttende. Vi arbejder typisk i tre intense timer, og der serveres kaffe/te/vand til workshoppen.
VokalDeLuxe er både for trænede sangere og nybegyndere – og for folk, der slet ikke synger og blot vil blive stærkere til at holde foredrag, tale, møder eller svære samtaler. Workshoppen er afsluttet, der er ingen forberedelse og store personlige resultater. Man kan deltage i så mange VokalDeLuxe workshops, man har lyst til, og vil hver gang kunne tage sin vokale udvikling til et nyt niveau.
Vi aftaler VokalDeLuxe workshops over hele landet efter behov og aftale.