Jeg har fået en sjov idé. Jeg elsker SPA – jeg elsker kor, hvorfor ikke kombinere de to. Hele foråret har jeg trænet i vand hos Bodil i Gymnastikhuset på Tåsinge. Et skønt sted med natur, dampbad, sauna og et firkantet varmt bassin med bobler og god energi. Når vi træner i vandet, har jeg tit haft lyst til at bryde ud i sang. Akustikken er fantastisk, og krop, sjæl og stemme har bare så godt af den varme damp.
Så nu må det testes. Kor-tekster bliver lamineret, klaver bliver indspillet og kører over højtalerne – og vi hopper i badetøj og laver korworkshop I VANDET!
Der er tid også til at sidde i damp og sauna, og vi bruger selvfølgelig vandet til at lave en god fysisk opvarmning til at styrke kroppens støtte og centrering.
Vi synger 3-4 stemmigt rundt i pop, soul og gospel – og der er stadig få ledige pladser.
Fredag d. 18. september kl. 18-20
&
Fredag d. 2. oktober kl. 18-20
Vil du være med i den ene eller begge? skriv til mig på janne@jannewind.dk eller i kontaktformularen her på siden og book din plads.
Hanne Jacobsen
deltager 18 sep
jannewind
Hej Hanne – det lyder dejligt, jeg skriver dig på listen. Vi ses!
Merete May
Hej Janne.
Jeg synger ikke i kor, men har altid sunget.
Min datter har lige været på Musikefterskole med sang som 1. instrument.
Har du stadig 2 pladser den 18 september.
så vil vi rigtig gerne være en del af dit eksperiment.
Kærlig hilsen Merete
jannewind
Hej Merete -det lyder dejligt. I skal være meget velkomne. Kan du evt. sende mig din mail på janne@jannewind.dk så jeg har dine oplysninger? Pft Janne
Inga thommessen
Jeg vil gerne til kor i vand fredag den 18.9
Mvh Inga thommessen