Få en særlig oplevelse!
Vi har glædet os sådan til at invitere jer til vores korkoncert med Pop’n Soul søndag d. 26. november kl. 15-17 på Ryslinge Højskole.
Vi har i år ladet os inspirere af det gamle Anders Matthesen-show: “Tal for dig selv”, hvor han i det første sæt er “i mørke” og i andet sæt er “i lys”.
Det har vi oversat til musik – og vi er megastolte over resultatet.
Mørke & Lys
Træd ind i november-mørket søndag d. 26. november kl. 15-17 og lad dig omfavne i et blødt lydtæppe af både Mørke & Lys, når Pop’n Soul under ledelse af Janne Wind holder årets store korkoncert på Ryslinge Højskole.
I første sæt læner vi os ind i mørket og ned i dybet af hjerteskærende, længselsfulde og rørende sange, hvor tyngden og råheden forbinder os med kontrasterne af alt det, det er at være menneske.
I andet sæt løfter vi os op mod håbet, lyset, fortrøstningsfuldheden og forløsningen af kærlighed, nærvær og fællesskab.
Vi kommer hele følelsesregistret igennem i alle livets og kærlighedens facetter – og du kan komme med.
Musik af Lewis Capaldi, Lady Gaga, Sinnead O’Connor, Billie Eilish, Ed Sheeran, Celine Dion, Mads Langer, Queen, Sanne Salomonsen, Adele m.fl.
Koncerten koster kr. 150,- (halv pris for børn under 12) og billetter bestilles ved at skrive til pnskoncert@gmail.com med navn og antal. Herefter får du tilsendt MobilePay-nummer, du kan overføre til, og dine billetter er dermed sikret.
Dørene åbner kl. 14.30, og der vil være pause med café og julebod med alskens lækre sager, så du har til adventsgaver og decemberhygge.
Skriv en kommentar