Juni måned rummer som planlagt store indre processer, oprydning på alle planer og klargøring til næste uges undervisning i Italien. Igen i år er jeg så heldig, at jeg skal være korleder for skønne Koriosum i 7 dejlige dage et eller andet sted i Italien. Sidste år var vi på en bjergside uden for Firenze, og i år lander vi i Rom og tager den derfra. Der var absolut intet internet sidste år, og jeg har en forestilling om et tilsvarende scenarie også på denne tur. Det er konfronterende at se sin online-afhængighed lige i øjnene, og (gen)opdage, at når kalender, mails, kommunikation, bookinger og bestllinger (og netflix…) altsammen ligger online – så ER der virkelig lukket for butikken.
Så i dag prøver jeg at nå til bunds i mail-bunken, betale lønninger, få sendt PopSalme-CD’er ud og på alle måder vikle mig ud af internettet. Jeg har netop skrevet sidste node på det powerprogram, vi skal synge den kommende uge (bl.a. rundt om Stevie Wonder, Alison Krauss, Sting og A Great Big World), solcreme, klipklapper og nodepapir er på vej i tasken, og endnu en portion vask står og centrifugerer.
Rumle har været syg med en træls virus de sidste 10 dage, så jeg har været ekstra meget mor og på også i dagtimerne med kram, hostepiller, varm kakao og omsorg. Sådan et præ-teenager immunforsvar er ikke til at stole på… Han er heldigvis ved at være på banen igen, og sommeren kan bare komme an!
Søde mennesker flytter ind i mit hus i de næste 14 dage, mens jeg føjter omkring i Sydeuropa. Skønt, fordi de passer katte, vander have og holder tyvene fra døren, og en smule mere tidskrævende, da niveauet af udmugning forinden i den grad skal højnes. Måske præ-teenageren hostede et par ekstra dage for at slippe for støvekosten?
Selv kigger jeg hver dag på nærvær, følelser, indre tilstand og igen og igen meningen med det hele. Jeg har skrevet om det nogen gange her på bloggen, for det bliver prioriteret, og det fylder på godt og ondt. Det er helt tydeligt, at der bare ikke er et quick fix. Det tager tid at få den dybe stress til at sætte sig i systemet, og det tager så åbenbart også tid at få den til at slippe igen. Humøret er heldigvis lyst det meste af tiden, og jeg er stolt over, at jeg kigger dybt og tager vare på mig. Det er nemt at miste den indre synkronisering, når harddisken bliver fyldt for meget op. Sommerferien er tiltrængt. Slukket computer, ro, rutiner og masser af gåture. Og det hele starter i Italien med masser af kor-vel-lyd oveni. Det er lige til at holde til.
Offline!
Skriv en kommentar