Hvordan regulerer du?

Det her, det ved du godt:

Vi har brug for hinanden

Men ved du HVOR meget, vi i virkeligheden har brug for hinanden?
Det vil jeg gerne fortælle lidt om i denne mail.

Jeg faldt lige over den her fine lille tegnestribe – og elsker alt ved den. 

Også fra et neuro-informeret perspektiv, hvor de her to sikkerhedsnåle gør det, man kalder ‘samregulering’ og gensidighed:

“Jeg giver til dig samtidig med, at du giver til mig”:  

Er det ikke et skønt billede?

Og utroligt vigtigt at blive mindet om!

Vi kan nemlig ikke ret godt hjælpe os selv, når vi trænger, selvom vi ofte desperat forsøger.

Mange af os prøver ofte at klare det hele selv – især hvis vi har rod eller traumer i vores tilknytningsstrategier, eller ikke grundlæggende har tillid til at vores problemer er værd for andre at være med til at løse.  

Vi tror, at det virker ligeså godt, men det er desværre langt fra sandt. 

Der er to overvejende strategier, når vi prøver at hjælpe og regulere os selv (og spoiler alert… ingen af dem er særligt effektive): 

Vi vil ofte prøve enten at ‘autoregulere’ os eller lade os ‘eksternregulere’. 

Autoregulering – jeg passer på mig selv

Når vi autoregulerer, taler vi om en ubevidst overlevelsesstrategi, hvor kroppen efter bedste evne selv prøver at få ’ro på nervesystemet’, selvom vi ikke rigtig stoler på, at der er nogen, der passer på os.

Måske har vi aldrig lært, at der er nogen, der møder op for os?

Typisk er vi i den specifikke situation røget ud af tryghed – det kan kalder “at blive aktiveret”. 

Vi prøver så at klare det selv, f.eks. ved at trække os og sidde og stene på sociale medier, eller med spil på telefonen. Vi kan bingewatche serie efter serie, trøstespise mad, gå ud og ’få en smøg’ eller på anden måde prøve at bedøve de ubehagelige følelser.

Vi forsøger nemlig at udløse dopamin – som er vores belønningshormon, der giver et lille “kick” af trøst og ‘Jeg er ok’ – men det er et sølle plaster på såret. 

For nogen kan autoregulering også være, at man løber lange ture eller overprioriterer træningscenteret.

Denne strategi føles styret uden bevidsthed og nærvær. Ofte er det enkle og velkendte greb, man griber til, så det mere bliver ’jeg bedøver’ end ’jeg regulerer’ – eller som titlen siger; det sker på autopilot.

Dette er nemlig ikke en selvberoligelses-regulering, som jeg lige vender tilbage til. Autoregulering er en ganske uhensigtsmæssig strategi, der kommer til udtryk i forskellige afhængigheder og oftest foregår mere isoleret. 

Eksternregulering – andre skal passe på mig

Her er der tale om at noget ’ude fra’ skal styre, belønne og regulere os. Det kan være opdragelse, kulturelle regler og samfundets rammer og krav, der ’retter os ind’ – eller overdreven behov for at blive rost og anerkendt.

Det kan f.eks. være at vi gør os ekstra umage for at blive set, hørt, anerkendt. Sådan en slags ‘pæn pige’ – ’12-tals’ energi, hvor vi higer efter at blive mødt. 

Ved første øjekast kan det ligne social interaktion, men der mangler ofte gensidighed og ligeværd, fordi vi ikke udveksler – og fordi vi kan blive krævende, klyngende eller overdrevent opmærksomhedssøgende (Se mig, se mig, se mig). 

Igen er det oplevet kontakt og belønning, vi søger – men det bliver en ‘sutteklud’, hvor selv negativ opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed. 

Måske kommer det til udtryk i, at man laver lidt ekstra ‘støj’ eller ballade for at få opmærksomhed: Tænk på en vred skolelærer, der siger ’nu må du lige slappe lidt af’, eller en sportsinstruktør, der råber ’kom nu, slå hårdere, løb stærkere’ osv. 

Samregulering – vi passer på hinanden

Vi har brug for gensidig udveksling (som de to åbne sikkerhedsnåle, der krammer hinanden på billedet øverst), for at der er tale om ægte samregulering, hvor vi passer på hinanden. 

Denne form er altså den mest optimale for oplevet tryghed og styrke i vores nervesystem!

Når vi på denne måde møder ægte, ærligt og ikke mindst TRYGT op med hinanden, sker der en autentisk og simultan udveksling:

“Jeg giver til dig, mens du giver til mig”. 

HER sker der mirakler. Vi udvider vores tolerancevindue hver især. Vores blodtryk, puls og aktivering regulerer sig med hinanden. Der er sundt og godt at være.  

Altså en vaskeægte 2 + 2 = 5 situation, hvor vi via udveksling styrker os begge. 

Og den rigtig gode nyhed er, at det behøver ikke være kompliceret eller krævende at opnå samregulering. 

Et mildt smil og god øjenkontakt. 

Et lidt længere kram (helst mindst 20-25 sekunder), hvor brystkasserne mødes (stærkt regulerende!). 

Eller som på billedet her: 
Blot at vi lige sidder lidt sammen

Lad os lige vende den fjerde måde at regulere på – som er meget bedre end auto- eller eksternregulering, men skridtet mindre effektiv end samregulering. 

Selvberoligelse

Det er vigtigt at adskille selvbeskyttelse eller selvtrøst (autoregulering) med selvberoligelse! – og det er samtidig virkelig vigtigt at vide, hvordan vi rent faktisk KAN berolige, balancere og centrere vores eget nervesystem.

Vi skal nemlig kunne vælge denne fjerde mulighed, når der ikke lige er nogen, der ‘tager telefonen’ – eller hvis vi pludselig står i en presset situation, hvor samregulering ikke er relevant eller mulig. 

For at selvberolige kan vi bruge en række af de stimuleringer og centreringer, du ofte har hørt mig skrive om, hvis du har fulgt mig over tid: 

Vejrtrækningsøvelser, krops-aktivering gennem bevægelse eller stræk, særlige punkter at berøre og stimulere, særlige lyde at lave og meget mere. 

(I min kommende bog “Må jeg låne dit nervesystem” gennemgår jeg i bogens tredje del de 25 forskellige måder, jeg har samlet til bunke – men det skal nok skrive mere om, når den er udkommet senere på foråret)

Vil du træne både samregulering & selvberoligelse?

Hvorfor er det vigtigt at du at rydder op i, hvordan du regulerer?

Det er det, fordi dit tolerancevindue i nervesystemet svinder ind
(se min tidligere mail her om bl.a. tolerancevindue)

og fordi vi bliver voldsomt stressede og usunde af at være konstant til stede i overlevelsesstrategier (husker du max 20% i aktivering?) og forsøge at få ‘varmen ved at tisse i bukserne’, eller ‘finde nøglen i lyset under lygtepælen, selvom den er tabt et andet sted’, for at bruge to små ordsprog, der viser vores misforståede reguleringer. 

Kom med på nyt online kursus
– her øver vi begge dele!

I kurset “Sådan styrker du et slidt nervesystem” træner vi konkrete og simple værktøjer til selvberoligelse og stimulering af nervesystemet. 

– faktisk hele 15 hverdage i træk i 15 minutter, delt ind i tre temaer som vi fordyber os i med effektiv mikrotræning. 

Samtidig har vi en paraply af sund samregulering – fordi:

• kurset foregår live i en tryg og lukket Facebook-gruppe – så der er en oplevelse af at vi gør det SAMMEN og er del af et fælleskab, hvor vi har oplevelser, følelser og indsigter sammen. 
  
• jeg har lyd/billede på undervisningen og skaber øjenkontakt og samregulering med jer, mens vi laver øvelserne sammen.
  
• når jeg er live kan I skrive sammen i kommentarfelt (frivilligt) og ønske godmorgen, dele hvad der sker hos jer og skabe connection på denne måde med de andre deltagere i gruppen. 
  
• vi kan (kun hvis man har lyst) skrive sammen og dele erfaringer, følelser, og oplevelser døgnet rundt i gruppen, hvilket øger tryghed og udveksling
  
• gruppen vil eksistere (mindst) resten af 2024 med adgang til fællesskab og undervisning. 

Er det noget for dig? Klik ind på tilmeldingssiden her og læs mere: 

https://jannewind.thinkific.com/courses/styrk-nervesystemet

Jeg håber, denne post gav dig indsigt i, hvilke strategier, du bruger når du bliver aktiveret, ryger ud af balance eller forsøger at regulere dig selv. 

Kærlig hilsen 
Janne Wind

Nysgerrig🔸Neurodivers🔸Nørd