Jeg har fået en gave! 😍

De sidste par uger af sæson 1 i Danmarks Rytmiske Online kor diskuterede sangerne, hvordan de kunne samle ind til en buket blomster til mig – som tak for en dejlig sæson.

[en lille hemmelighed om mig er – med fare for at lyde virkelig utaknemmelig – at jeg egentlig ikke er vildt fan af afskårne blomster… Måske allermest fordi de pynter i få dage og ofte kommer i puljer (fødselsdage, store koncerter, sæsonafslutninger). Så jeg gik tre runder om mig selv og tog mod til mig]

“Hvor er det virkelig sødt af jer”, sagde jeg forsigtigt – “men jeg er bare glad for, at I er glade”.

Og så tilføjede jeg – sådan mest med glimt i øjet og i et kækt øjeblik:

“Den bedste buket, I kan give mig, er at fortælle ANDRE om hvad I har syntes om DROK”.

Så tænkte jeg ikke mere over det.

Før i går, hvor jeg til en ekstraordinær fredagsbar i koret fik overrakt denne gave:

[Jeg havde måske, måske ikke virkelig mange kleenex i spil, da vi så videoen allesammen på zoom]

Det er i sandhed en gave, der står på top 3 af de dejligste ting, korsangere har gjort for mig nogensinde. Koret har ikke bare fortalt verden, hvad de synes om at synge med – de har simpelthen indspillet en hel reklamefilm…

Og de har frigjort den på det helt perfekte tidspunkt.

[Hvilket jeg må grine lidt forlegent af, for det viser virkelig flowet ind i vores kor – og jeg er virkelig taknemmelig og rørt over det.]

I morgen aften åbner nemlig tilmelding til næste sæson! Det gør det på hjemmesiden drok.dk, og vi laver rent faktisk gratis korprøver på vores Facebook-side – en slags åbent hus, så man kan se, mærke og opleve, hvordan rytmisk kor fungerer.

Klik HER for at finde korprøven og vær velkommen
kl. 19.00 begge dage.

[Og kære DROK – TAK fordi I er så søde og betænksomme. Det har været den største fornøjelse at SKABE et helt nyt kor sammen med jer. Jeg glæder mig uendeligt til sæson 2]

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.