Denne sidste uge har været et kærkomment afbræk på en intens sommer. Jeg har været i Italien, nærmere betegnet på en øde bjergside 3 timer øst for Firenze sammen med et københavnsk kor, der hedder Koriosum. Jeg har været gæstekorlederen, der har tæppebombet dem med arrangementer, øvelser, performancetræning, stemmetræning og alt muligt andet kreativt man må hive op af posen med op til 6 timers korprøve om dagen.
Søde velvillige sangere, der har fundet sig i lidt af hvert – og tilsyneladende har hygget sig også.
Italien er så fin og smuk. Vi har boet i et stort gammel stenhus, hvor der er god plads med store værelser og et stort køkken til spisning og korprøve. Det ligger gemt bag nogle træer oppe på bjergsiden, så der er ikke nogen udsigt. Det er også noget køligere, end man kunne forestille sig med Italien om sommeren – hvilket har passet mig noget så fantastisk (som alle korsangere, der kender mig vil vide).
Der har været swimmingpool – temmelig kold – som jeg har svømmet en halv time i hver morgen. Hvilken fryd at starte dagen på den måde! Kroppen er bare helt frisk og i gang med blodomløbet susende i flere timer… (frelst, JEP, I know!!)
Og så er her ikke noget internet. Det har for alvor vist mig, hvor mange mange timer om dagen der faktisk går med at tjekke mail, være på Facebook osv. – ikke at der er noget galt i det, men hold fast hvor det dog er sundt for mig at prøve en afvænning på den front.
Det har på den anden side og vist mig hvor mange gange om dagen jeg rent faktisk bruger nettet til noget fornuftigt. Jeg skal lige finde noget information om noget, jeg skal lige høre en sang, jeg skal lige oversætte et ord eller hente noget baggrundsviden, uddelegere noget eller bestille et eller andet.
Nå – men det må vente til vi kommer hjem (ligesom dette blog-indlæg også må vente til at blive lagt op).
Til gengæld har jeg ikke ventet med at lave manuskript færdig til PopSalme-sangbogen. Alle pauserne og flere aftener er gået med skøn og uforstyrret fordybelse (luksus: ingen madpakker, der skulle smøres, rengøring, der skulle gøres, opvaske, der skulle tømmes eller høns, der skulle fodres!) og mange mange sider er skrevet, tygget igennem og klar til at aflevere til forlaget. Man skulle tro at det ville være sangene og noderne, der tog længst tid at lave – men rent faktisk er det ”alt det udenom”, der fylder mest. Viden om flere hundrede års salmetradition, forståelse og analyse af teksterne, viden om ikke bare Ingemann men også hans venner og kritikere og samtidige. Det vækker alle minderne fra 8 års musikvidenskab-studier, og det har været fantastisk igen at skulle forholde mig til stoffet med kilder og referencer og nærmest arkæologiske udgravninger. Hver gang jeg har taget et spadestik, er der kommet nye skatte og mere viden frem. Jeg har følt mig helt tilbage i starten af 1800 tallet og har nydt det meget.
Drømmen er at brugerne af Sangbogen kan finde al relevant viden for og bag i bogen, der skal til for at lave den gode morgensamling eller måske dansk- eller musiktime! Også når de ikke har internet og kan finde alle oplysningerne der…
Nå. Tilbage til Italiensturen, som ikke bare har givet nye venner og relationer men som også gav god musikalsk inspiration og nye ideer. Vi sluttede ugen af med at køre ned til et nærliggende traktørsted og optræde for de flere hundrede italienere, der spiste deres frokost. De var glade, vi var gode – det var SÅ sjovt! Tak til Koriosum for en fantastisk tur, der var så velplanlagt og gennemført. Det var en fornøjelse at være med jer! Kram fra Janne
Skriv en kommentar