Glad, lettet og vældig tilfreds! En intens sommerkoncert-uge kan se sin afslutning, og i dag er der sidste workshop med børnekoret og koncert i eftermiddag kl. 14.30 på Ryslinge Højskole. Det er altså bare det vilde vejr at holde udendørs koncert i lige midt på eftermiddagen. Jeg håber ikke det hele smelter væk. Morgenen går i meditativt tempo med at rydde op, vande blomster, brygge kombucha og pakke til London i morgen tidlig tidlig. Rumle sover stadig på terrassen, hvor han crashede i går efter en lang dag. Hus-sittere er instrueret og katte er fodret. To-do-listen er på mirakuløs vis næsten tom (-ish), og jeg kan pludselig skimte en saliggørende sommerferie lige dér i horisonten. De næste to-tre uger drosler dejligt ned og en masse afvikling (og klargøring til efteråret) er dejlig overkommeligt.
Det giver luft og tid til at genfinde den indre ro og det gode flow. Maj måned havde ét kærligt fokus – der i sandhed crashede ganske eftertrykkeligt: jeg skulle have styr på min kortisol-balance. Tja, måske var det bare for ambitiøst og urealistisk at forvente at jeg i en måned med 30-40 korprøver, koncerter og workshops OG færdiggøring af en kæmpe bog OGSÅ kunne sænke mit stress-niveau. Det skete i hvert fald ikke. Livet kom i vejen med influenza, migræne og pligter og aftaler – og lange arbejdsdage.Så selvom jeg mediterede, skrev dagbog, satte intentioner og fokus var det alligevel svært at være i.
Jeg er heldigvis god til at tilgive (mig selv) og komme videre. Nu gælder det om at lære noget af det!
Det må kunne lykkes at lave en strategi, hvor ambitioner, oplevelser og peak-performances ikke betyder migræne, dårlig søvn og hjertebanken. Det SKAL kunne lade sig gøre. Jeg elsker mit liv og arbejde og korene og alting i og omkring mig højt, og har i nogle år prioriteret og skåret væk, så der rent faktisk kun ER cremen og de bedste 10% tilbage.
Hvordan jeg så løser det, så jeg kan overleve at være i det – må blive et sommerprojekt. Et godt skridt blev taget for et par uger siden, da det stressede mig enormt ikke at have nogen mulighed for at nå alt lavpraktikken. Jeg hyrede en fantastisk hjælp ind, der på tre uger fik luget min have, renset i bund i huset, udplantet georginerne, vasket min bil, skruet løse ting fast og en masse andre små ting, der bare gav luft og overskud på hjemmefronten. Så skal jeg ikke stresse over det! Der må flere kloge beslutninger til, for at jeg kan komme helt ovenpå igen og blive klar til et efterår med store milepæle, udgivelse og synlighed.
Et gammelt trick, jeg i hvert fald kan starte med er at huske at sige ‘PYT’ og ‘NÅ’. Lade ting fare, og ikke blive liggende, når jeg snubler eller håndbremsen er trukket. Være autentisk i øjeblikket og blive åben i hjertet.
Og så trække vejret og slippe spændingerne. Lange dybe pyyyyyhhhhhhhh!
Skriv en kommentar