VENT IKKE đŸ˜Č

Da jeg for nogle mĂ„neder siden sendte information ud om vores fĂžrste “Pop & Krop” weekend, der blev holdt i januar var der: 
 

UDSOLGT PÅ UNDER EN UGE!!
 

SĂ„ hvis du overvejer at vĂŠre med pĂ„ hold to, skal du ikke sidde for lĂŠnge pĂ„ hĂŠnderne… 

Jeg oplevede weekenden i januar som en helt sĂŠrlig version af MAGI, hvor der var fyldt op med alt, der betyder allermest for mig: 

Popsang, korfĂŠllesskab, hygge og dybere forstĂ„else af relevante vĂŠrktĂžjer til at fĂ„ stemmen, sind og krop til at samarbejde optimalt. 

Jeg mĂ„ simpelthen sige, at vi opnĂ„ede den HELT vilde balance af hĂžj energi og fed musik (og hold nu op, vi kom bare flot i mĂ„l med 8 tre-stemmige numre!!) OG et deep-dive ned i nervesystemets vĂŠrktĂžjskasse, tilpasset deltagerne. 

Jeg er stolt af at vi nÄede et DYBT niveau af relevant NØDERI, uden det blev kedeligt eller teoretisk!

Jeg tror der gik… 48 timer fra jeg kom hjem, sĂ„ ringede lederen Mogens og sagde “kom nuuuuu, kan vi ikke nok gĂžre det igen…” og jeg mĂ„tte bare lĂŠgge mig fladt ned og svare:  

SelvfĂžlgelig gĂžr vi det igen

SĂ„ du kan komme med pĂ„ hold 2, der afholdes i fĂžrste weekend af Maj mĂ„ned. 

Direkte link her: 
https://tisvildehoejskole.dk/begivenheder/pop-krop-rytmisk-korworkshop/

For tre dage med undervisning, kost og logi betaler du 2900 (for indlogering i dobbelt vÊrelse) og jeg LOVER, at der bliver smÊk pÄ.

PĂ„ den fede mĂ„de. 

Men tro ikke (kun) pÄ mig!

LĂŠs her, hvad nogle af deltagerne fra januar havde at sige: 

Ida: â€œMeget inspirerende, berigende og brugbart kursus med dejlige sange. Janne er en dygtig og strĂ„lende formidler, hun er lydhĂžr og har en skĂžn stemme.“

Merete: â€SuperskĂžnt sted med dejlig mad, sĂžde folk og skĂžnne omgivelser.”

Malene: â€œFed weekend med en god kombination af teori og sang i dejlig, rolig atmosfĂŠre.

Marianne: â€Det er som om Janne underviser fra et sted, som er stĂžrre end hende selv. Jeg har oplevet hvad enestĂ„ende erfaring, musikalitet og visdom kan skabe af sammenhĂŠngskraft. Det var fantastisk at vĂŠre en del af.”

Bettina: â€Janne Wind er fantastisk, hun skaber sang, klang og glĂŠde pĂ„ utrolig kort tid. SkĂžnne sange og kompositioner og utroligt behageligt at synge med Janne.”

Vibeke: â€œFor mig er der et fĂžr og efter kursus. Jannes inspirerende mĂ„de at vĂŠre pĂ„ har givet mig en stĂžrre forstĂ„else af betydningen af, at vĂŠre tilstede i sin krop, nĂ„r man synger.“

Helle: â€œPerfekt indhold. Fik mange aha-oplevelser. Janne er dygtig korleder, fantastisk med sin skĂžnne udstrĂ„ling.“

đŸ™đŸ€©

Vi bliver igen omkring 40 deltagere, sĂ„ der er nok deltagere til hĂžj energi og flot lyd, men ikke flere, end du kan have din sjĂŠl med, og vi skaber tryghed og samregulering – hvilket betyder uendeligt meget for mig. 

– og denne gang skal vi blandt andet udforske den smukke natur i omrĂ„det og nyde maj mĂ„ned i vilden sky!

Er det noget? 

SĂ„ er det hĂžjskolen, der stĂ„r for alt det lavpraktiske (tilmelding osv) – sĂ„ du skal ind via dette link og booke din plads. 

Har du spĂžrgsmĂ„l til indholdet er du VELKOMMEN til at skrive tilbage (f.eks. ved at svare pĂ„ denne mail) til mig – sĂ„ skal jeg gĂžre mit bedste for at svare. 

De fĂžrste Ăžnsker til kor-sange er allerede tikket ind… Jeg gĂ„r og nynner og mĂŠrker i maven lige hvad der lander helt rigtigt – du mĂ„ gerne Ăžnske ogsĂ„!

UHHHH forĂ„r pĂ„ vej, 
GlÊder mig og hÄber, vi ses 3-5. maj pÄ Tisvilde HÞjskole!

kh Janne  

PS – du fĂ„r lige linket igen, hvor du ogsĂ„ kan lĂŠse lidt mere om opholdet. 
https://tisvildehoejskole.dk/begivenheder/pop-krop-rytmisk-korworkshop/

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.