#2 Perfektionisme – det andet af de fire (trælse) loops

“Jeg skal bare lige arbejde lidt mere på [indsæt projekt]. Så bliver det GODT NOK!”

Den sætning har jeg simpelthen hørt mig selv tænke utallige gange. Hold nu op hvor kan man finpudse mange gange på de mindste detaljer og millimeter.

Ens standard sprænger rammen:

Det er svært at blive rigtig tilfreds, når man er perfektionist.

(eller perfektionistisk anlagt – for jeg er simpelthen ikke helt dygtig nok til at være helt ægte perfektionist… som sagt. Ironi kan forekomme!)

Hvor ligger guldet…?

Fantastisk er det så absolut, at have en høj standard. Virkelig dejligt, gerne at ville gøre sig umage og levere ud over det sædvanlige. Verden ville være fattigere, hvis vi ikke gav os selv fuldt ud.

I’m all for it!

Der er så absolut guld at hente i de sublime oplevelser, magiske momenter og stjernestunder, man selv får, når andre har gjort sig umage.

Men.

Det vi taler om her er den nyttesløse perfektionisme. Fuldstændigt blokerende og frustrerende kan det være at sidde fast i det loop, hvor intet nogensinde bliver ‘godt nok’ og derfor aldrig færdigt og forløst.

Eller man bare aldrig bliver tilfreds.

Er det bare mig? Nej vel!

Dyre omkostninger…

Det gør en forskel, når vi som mennesker optimerer og øver os. Leverer og justerer.

Jer der kender mig som korleder ved bestemt også, at en høj standard er en mærkesag for mig.

Men hvor stopper galskaben?

Al forskning viser, at den største side-“gevinst” ved perfektionisme er angst og depression. Det giver hjertebanken altid at skulle være bange for at blive afsløret i, når noget ikke var godt nok eller man ikke havde “gået den ekstra mil”.

Vi ved det godt, os perfektionsister, men det kan være svært at gøre noget ved det!

Derfor kommer der her to af de indsigter, der ofte hjælper mig til at forventningsafstemme og ramme indenfor skiven – og få SAT de punktummer og få udgivet/afsluttet/accepteret!

Tip #1: Start med at lave skodoplæg!

Shitty first draft – Brené Brown modellen

Et af de store udfordrende områder for en perfektionist er at komme i gang.

Overspringshandlinger står i kø. Man bliver bare så træt. Allerede inden man er startet.

Angsten for at få produceret noget værre hø skaber ofte ængstelse og skam i systemet, hvor man ved man skal tvinge sig selv til at optimere, justere, opgradere og bare LIIIIIIIGE gøre sig lidt mere umage.

Har du hørt om forskeren Brené Brown? Ellers kan hun bestemt være et bekendtskab værd.

Utallige vidunderlige bøger, lærerige podcasts og rørende og rammende læring.

Hun har introduceret mig for begrebet “shitty first draft” – som et interessant benspænd for ikke at sidde fast i perfektionist-loopet.

Hellere komme i gang og få lavet noget lårt, end ikke lave noget – er strategien.

Og den virker, og får den indre perfektionist-hund til at lægge sig i hjørnet for en stund, for nu er det jo indrømmet, at det ikke er særlig godt, og bare det første skod-udkast.

Det giver flow, og pludselig kan der komme hul igennem, så det nærmest bliver sjovt!

Tip #2: Stop ved 75 %

Loven om faldende afkast
(eller loven om det faldende marginalpunkt)

Se hvis man læser de studier Morten Münster har samlet i sine virkelig fine marketingbøger om Jytte, dukker der et interessant begreb op: Slack-tid.

Undersøgelser af pres på f.eks. motorvejs-systemet viser, at trafikken kører optimalt, når der er 75% biler på vejene.

Sådan viser det sig at være i alle projekter. Hvis vi konstant presser et system op til maximum kapacitet, bliver udbyttet væsentligt forringet og indsatsen derfor unødvendig. Der bliver så at sige hele tiden kø.

I projektet. I forretningen. I ens hjerne!

Det er nemlig loven om faldende afkast, der er i spil her:

Vi tror, ting bliver perfekte ved 100% – men realiteten er, at vores optimale resultat opstår efter 75% indsats. Derefter går det “ned af bakke”.

Den ekstra indsats perfektionisten præsterer giver simpelthen ikke det ønskede afkast/ resultat!

PS- Jeg har brugt mindst en time på at lave denne graf, fordi jeg ikke KUNNE finde den rette kurve til eksemplet. Den buer ikke helt perfekt. Men så tog jeg min egen medicin, satte punktum og brugte DET her, selvom det ikke er helt i skabet – men mon ikke pointen går igennem!

Så dagens intention er at bryde perfektionist-loopet. Beslutte at starte med ‘en halvfesen kladde’, så projektet kommer i gang – og derefter stoppe ved 75% af max kapacitet. Sætte punktum og udgive.

Læste du blogindlægget om det trælse loop #1: Overtænkning?
Ellers find det HER