Har du en korsanger gemt i maven og har lyst til at være del af en særlig musikalsk happening, så kom ind på Odense Rådhus lørdag d. 26. april mellem 15.00 og 16.00, hvor vi som del af Kulturens Døgn i Odense inviterer alle sangglade til fælleskor 🎶
Du får udleveret et tekst-ark, stiller dig på en af etagerne i festsalen med udkig – og så står jeg ved flygelet på gulvet og lærer dig det, du skal synge. Inden vi ser os om, er hele Rådhuset klingende af skøn musik og korsfællesang. Vi synger fra 15.15-15.45 🎶
Du skal ikke kunne noget særligt, og du behøver ikke have korerfaring! Det er helt samme koncept, som når vi hver måned mødes i ODEONs foyer og synger sammen et par timer 🎶
Det er gratis at være med og du skal ikke tilmelde dig 🎶
Rådhusets festsal har helt særlig akustik og retro-skønhed – og hvis alt går som vi håber på, bliver du del af et kæmpe kor med hundred og hundredvis af sangere, så vi kan fylde det smukke rum som aldrig før med musik, toner og rytmer 🎶
PS – næste gang vi synger i ODEON (Odense) er mandag d. 19. maj kl. 19-21 hvor vi har Queen tema. Der er ikke tilmelding til ODEON, der møder du også bare op ligesom d. 26. april på Rådhuset.
PPS – Tjek også mandag d. 5. maj kl. 19-20.30 i Ansgar Kirke (Odense) hvor jeg leder Alsang og fejrer 80 året for Danmarks Befrielse med et moderne twist af både traditionelle og nye sange om håb, frihed og fællesskab (link til tilmelding: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/mnxby7qyag)

Skriv en kommentar