Der er et ordsprog, der siger et eller andet ala “laver man ingen fejl, er det sandsynligt, at man slet ikke lavet noget”…
Et andet siger: “du kan ikke begå en fejl to gange, for anden gang er det et valg”.
I dag er der fem dage til jeg udgiver første CD i eget navn – og endda en dobbel-CD. Hvorfor nøjes med 12-13 sange, når man kan indspille 25 – så det gjorde jeg. Og nu udkommer de! Det er stort. Faktisk lige så stort som da jeg for 5 måneder siden udgav første bog i eget navn.
Oplevelsen er bare en HELT anden. Heldigvis. I første runde var jeg simpelthen ikke klar over hvor meget forberedelse, der var til både klargøring af bog, men også koncert mv. Jeg var slet ikke klædt ordentligt på til de afsindigt mange opgaver og to-do’s, der var, så de sidste uger før (og i særdeleshed ugerne efter) havde jeg hjertebanken og vågnede i panik om natten og manglede konstant mindst 4-5 timer i døgnet. Det hang knap sammen. Og ligeså lidt gjorde jeg.
I tiden efter lovede jeg mig selv højt og helligt at det var sidste gang, jeg var så lidt kærlig ved mig selv, og jeg besluttede mig for at lave en bedre plan for CD udgivelse. Det kan godt være, at jeg havde taget fejl i planlægningen i første runde – men det var en ommer!
Nu sidder jeg så fem dage før release koncert – lige så mange medvirkende (nye sangere, vel og mærke!), helt udsolgt koncert (lige så mange publikummer som sidst) og en dobbel-CD på vej fra tryk.
Arbejdsbyrden har bestemt ikke været mindre denne gang, timerne lagt i projektet ligeså mange, ambitionsniveauet vanligt crazy højt, og resultatet forhåbentligt derefter – men jeg er anderledes. Blodtrykket og pulsen normalt, søvnen relativt uforstyret og humøret højt.
Forskellen var blandt andet, at jeg har været så monster disciplineret, at jeg har fået stort set alle opgaver UD af verden så hurtigt som muligt, så intet har nået at bunke sig op.
Knap fik jeg juleferie, før jeg sad med kor-arrangementer og indspilninger til sæsonen (selv juleaften skrev og skrev jeg noder). Hele januar, der var kor-fri blev brugt på forberedelse, planlægning, indspilning og opstart af Teaterhøjskolen. Ikke en dag er gået til spilde og arbejdet har været fordelt meget mere jævnt denne gang. Mere realistisk og meget mere kærligt. Travlt men muligt! For forkant i stedet for på bagbenene…
Det skal være SJOVT at udgive denne her gang. Og jeg vil være så frisk i bøtten, at jeg rent faktisk selv når at nyde det.
Jeg har taget en masse aktive valg, for at passe bedre på mig selv. Droppet kaffen, startet på pensionist-vandtræning (don’t ask!!) og prøver at nyde livet hver dag (kæde-Downton Abbey kan anbefales!).
Sidst endte jeg med at feje konfetti op, mens andre festede. DET var en ommer! Denne gang er konfettien fyret – og ikke affyret, og jeg vil selv drikke et glas rødvin med benene oppe… når det hele er vel overstået.
five days and couting!
Skriv en kommentar