Home is where my internet works! I aften er jeg gladere end længe. Skræmmende faktisk, hvor meget det hjælper at sidde med sin computer og kunne lave alle de små ting online, der både gør livet sjovere og nemmere – og som ellers hober sig op i ‘bunker’. Nu fik jeg afstemt indbetalinger med ordrer i butikken, bestilt et ‘nej tak til reklamer’ skilt hos PostDanmark. Kom i netbank, fik overblik over kalenderen OG kan poste dette blog-indlæg, som jeg har måttet genskabe halvdelen af, da det blev slettet fordi forbindelsen på telefonens net døde midt i et opload… Alt er bare nemmere med internet!
Mandag: I dag skinner solen. Så ser det hele bogstaveligt lysere ud. Jeg har fået hentet og vasket det meste af den smule, der skal med fra huset. Vaskemaskinen er kørt non-stop siden den blev installeret og der kommer internet på onsdag (siger de). I går skinnede solen ikke. Overhovedet. Det var dagen, hvor fem flinke hjælpere var hentet ind til at flytte de store ting (cykler, plæneklipper, stiger, havemøbler, udendørs krukker osv osv) på et par trailere og hjælpe med at få det hele klar hernede. Meget søvn var det ikke blevet til, da det lørdag hen på aftenen startede med at regne og det sluttede ikke, før jeg gik i seng næsten et døgn efter. Så de store ting fra have og skur i Ryslinge kom ingen steder. Der blev kørt et par læs småting, og så skete der ikke meget mere. I nat sov jeg så første gang i huset. Det føles tomt og upersonligt. Alle de nye IKEA-møbler står gabende tomme og den nye dyne dufter af kemi og dun. Selvom den er økologisk. Der var ingen katte i fodenden og ingen Netflix eller bøger at underholde sig ved. En stor øvelse i at være alene i eget selskab. Hele denne proces er i virkeligheden en øvelse i at slippe. Slippe kontrol. Slippe ting og materielle bånd. Det er den vildeste eksistentielle test. Jeg kan kun tage ting med, der ikke har optaget støv og dermed giftige svampe-sporer. En ufrivillig udrensning! Det betyder at alt i metal og keramik er ‘no problem’, det skal bare vaskes grundigt af. Plastik er værre, da det har mikrohuller, der kan gemme sig de bitte små sporer i. Jeg har skullet træffe nogle svære valg, da jeg jo også har haft hele min virksomhed hjemme. Instrumenter, ledninger osv. Jeg har valgt at satse og tage en del plastik-ting med. Til gengæld er de renere nu, end nogensinde før. Hver eneste rice-kop og excel-ledning bliver møjsommeligt tørret af. Godt man har masser af tålmodighed…
Tirsdag: Tre uger mere, så slipper jeg huset i Ryslinge helt. Lige nu er det stadig fyldt op af ting, der skal sælges, foræres eller smides væk- eller opmagasineres. En uoverskuelig og træls affære, som samtidig er nødvendig for closure. Og Ih Guder hvor jeg trænger til at aflevere nøglerne, tage afsked og fokusere fuldt og helt på at lande her. Og blive rask! Ikke nok med at den praktiske udrensning fylder, nu mærker jeg også, at den fysiske og psykiske udrensning er i gang. Hele min krop er fyldt af mikroskopiske giftige svampesporer. Det sidder i cellerne og især i fedtet, som jeg har bygget på de sidste 4 år, fordi kroppen og immunforsvaret hele tiden har skullet kæmpe med konstante svampe-påvirkninger. Jeg er ikke naiv omkring hvor hardcore, det kan blive i den kommende tid, når fedtet slipper og giften frigives til festlig cirkulation rundt i hele systemet, inden det bliver renset ud. Det er at sammenligne med den kolde tyrker en narkoman, ryger eller alkoholiker gennemgår ved afvænning: rysteture, kvalme, hovedpine (sikkert migræne), feber og influenza-lignende tilstand og ondt i hele systemet. Det kan tage dagevis – og måske længere tid, som jeg over tid forhåbentlig taber mig og får renset ud. Jeg kommer til at bruge sauna, alternativ behandlinger, badeture i havet, detox-fodbad, gåture og masser af sund, nærende og økologisk kost. GID kattene, der nu er ankommet på matriklen vil lade mig sove… Den første nat med dem blev det ikke til mange timer! Den store af dem kan ikke bruge bakke og er vant til at gå ud. Da der ikke er kattelem her SKAL han have det lært, så det kommer vi nok til at slås lidt med, så han også kan være inde, selvom jeg ikke er hjemme… Én ting er den fysiske udresning, noget andet den følelsesmæssige og psykiske. Den frygter jeg mest. Jeg mærker at vælte i mine følelser lige nu. Vrede, frustration, tristhed og dyb indre udmattethed. Jeg vælger at tro, at det er naturlig udrensning helt på linje med den fysiske, og at det også går over med tid og detox. Men hold da fast, jeg kan mærke jeg lever lige nu. Heldigvis har jeg gode mennesker omkring mig, der lægger øre og skuldre til. Det er værdsat!
Onsdag: Så her sidder jeg i mørket med computer og urtete for at afslutte dette blogindlæg inden tiltrængt søvn. Jeg har haft en god ven på besøg, Møffe har kun tisset to gange på køkkengulvet og slet ikke på trægulvet (7-9-13). Jeg havde lidt mere overskud til undervisning i dag, end jeg har haft længe, og jeg er kommet godt fra start med sund udrensende mad. Det gælder om at nyde de lyse øjeblikke!
Skriv en kommentar