De sidste krampetrækninger (Island del 4)

Søndag morgen i Island var vi brugte. Hele banden. Trætte, slidte – meget glade – men virkelig bombede. Lange udflugter fredag, lørdagens tætpakkede program og gruppeværelser på bed and breakfast med begrænset søvn for de fleste havde nu sat sine spor. Mest af alt var vi nok overstimulerede. Lykkelige og helt rodede inde i hovederne af toner, indtryk, samtaler, grin og den friske islandske luft.

3/4 af koret skulle om eftermiddagen søndag flyves tilbage til DK og havde en lang rejsedag foran sig. De ville først være i Odense lokal tid 01.15 natten til mandag. 11 af bilerne skulle afleveres og tjekkes igennem og de 45 sangere skulle fragtes til lufthavn i god tid. Rejselogistik skaber nemt indre uro, og det var helt tydeligt søndag morgen til morgenmøde (og fødselsdagssang for Sine), at mange var lidt påvirkede af dagens nærmest uoverstigelige program.

Men skruen (tilbage) i vandet, koncerttøj på trætte kroppe, kufferter tjekket ud og alle i biler tilbage mod Reykjavik. I snevejr (!) Så fik vi også lige det med. Vi var inviteret til at optræde som del af Filadelfia kirkens søndags gudstjeneste. En stor ære og gave til os, som vi virkelig ønskede at vise taknemmelighed for. Filadelfia er en stor og velbesøgt kirke. Der var fyldt til bristepunktet til gudstjenesten, og vi blev taget så godt imod.

Da vi ankom til kirken brød solen igennem og vi fik endnu engang den smukkest mulige kulisse til vores optræden. Vi havde en kort generalprøve. Tjekket sted. Lækker lyd, dygtige mennesker med styr på tingene og fantastiske omgivelser. Jorden rystede lidt under mig. Faktisk var jeg i tvivl, om jeg ville kunne komme hel igennem vores optræden. Jeg var så træt, lidt nervøs og totalt rørt af den kæmpe oplevelse det havde været at rejse med koret – og at det hele var gået så godt. Jeg var dybt taknemmelig for, at alle havde været så fokuseret på at samarbejde og få turen til at lykkes. Jeg var stolt af sangerne, der bare med det samme samlede energien op, glemte kufferter, shuttlebusser og rejsefnidder og bare SANG. Det trak tårer (ikke bare hos mig) og følelserne hang totalt uden på tøjet.

Menigheden tog fantastisk imod os. Stor oplevelse og fantastisk måde at slutte en vild weekend på. Vi kom godt igennem med lidt hjælp fra kleenex, og resten af turen til DK kørte fint og stille og roligt for alle. Jeg er helt sikker i hjertet på, at vi ‘fik hjælp’ denne weekend.

Hvilken velsignelse!

For at vende tilbage til mit udgangspunkt for denne rejseblog – ‘Vi bliver aldrig de samme igen’: Oplevelser, relationer, møder, natur og musik. Det hele smeltede sammen fra start til slut og påvirkede os. Satte dybe spor i hjerte og sjæl, som vi nu i den kommende tid kommer til at bruge til at gøre verden til et bedre sted at være. Som mennesker, som korsangere. Jeg har flere gange haft ‘misunderlige korsangere’, der har fulgt med i mine rejseblogs fra andre og mere private ture, og ‘gerne have ville været med’ til alt det, jeg altid oplever, når jeg rejser. Nu VAR de med – 60 af mine gode venner, og det var en stor oplevelse af dele sammen. Vores næste korprojekt er ‘Stafet for livet’ i Odense, hvor vi skal synge til lystændingsceremoni for Kræftens Bekæmpelse. Sent om aftenen d. 21. maj. Det er vi stærke og samlede nok til at kunne klare. Det bidrag kan vi give, og den forskel skal vi gøre. Da bruger vi vores kærlighed til at støtte og styrke dem, der har mest brug for det i deres sorg og smerte.

Endelig afslutter vi korsæsonen med vores egen sommerkoncert. Tirsdag d. 31. maj kl. 20.00 i Bykirken. Det bliver første gang dette forår, hvor det bare er SoulSingers på hjemmebane. Ingen eksterne solister (eller symfoniorkestre) – og vi kan slet ikke vente med at dele vores glæde, repertoire og store oplevelser med jer. Nu er det vores tur til at kramme jer med ord og toner…

Tak fordi du læste med på rejsebloggen! Håber vi ses til koncert!

(som altid – klik på billeder for at se dem i stor…)