Situationens alvor

REJSEDAGBOG DAG 3:
I dag er det 2 ugers dagen for den forfærdelige skoleskydning i Roseburg, og det er en gribende oplevelse at være del af området, bare for et par dage. Alle kender nogen, der er personligt berørt – og nu hvor det første stivnede chok hos dem begynder at løsne dukker også følelserne op. Vi bor i disse dage som private gæster hos Sheri og Lance, og bliver derfor direkte involveret på en helt anden måde, end når vi (som det meste af turen ellers) bor på airbnb. Hele dagen i går brugte vi på Canyonville Christian Academy International Boardingschool, hvor vi mødte en masse af deres søde elever, lavede koncert og også var så heldige at få lov at lave en energifyldt korworkshop med skolens kor. Vejret var fabelagtigt, området så smukt og vi blev budt så godt og kærligt velkomne. Alle var glade for at synge med os, og vi fik det vildeste bifald efter PopSalmekoncert (på dansk) – så det var så super en oplevelse.

Og samtidig var der en underliggende trist tone. Sorrig og glæde de vandrer til hobe. Efter frokost var der ‘chapel’ (en slags samling med beskeder og andagt). Her var det Myrtle Creeks borgmester (som også er den lokale Pastor), der holdt talen. Han har været en af dem, der har støttet og vejledt ofre og familier fra skoleskydningen og har i lørdags begravet en af pigerne. Hans tale var dyb, alvorlig og samtidig mild og let. Han mestrede at italesætte direkte ind det forfærdelige uden selv at drukne i det. Han talte i øjenhøjde til eleverne og det var sådan en værdig og fin måde at ‘være med dét, der er’. Både Kathrine og jeg blev ramt af alvoren. Vi sidder på en kristen skole i nabobyen, der for bare 2 uger siden havde ubekymrede elever, der var på vej i skole og passede deres hverdag uden nogen ide om at deres liv bare få timer efter ville være forandret for altid. Drengen, der skød havde spurgt hver enkelt elev: ‘Er du kristen?’ Og hvis de svarede ‘Ja’, blev de skudt.

Vi har haft gode reflekterende snakke om tragedien og helt tæt på været vidner til hvordan byen nu healer, sorgbearbejder og beder ikke bare for ofrene – men også for drengen, der skød. Det bliver også til snakke om ‘gunlaws’ og fordele og ulemper, og det sætter mange tanker i gang.

I det hele taget er det den største gave at møde Sheri. Jeg har kendt hende i et par år, efter jeg på en international hjemmeside (hvor jeg havde PopSalme layout i udbud) valgte hende og Popfuglen til at repræsentere sangene. Da hun ovenikøbet sidste år vandt en workshop i en af OpenUp konkurrencerne på Facebook, var der ingen tvivl. Hende måtte jeg bare besøge. Sheri og Lance har åbnet deres hjem for os, og det er så stor en oplevelse at være her. Lange dybe venindesnakke, gode grin og sørme også plads og tid til at snakke kommende Grundtvig PopSalme layout (yay 2016!) og et smukt logo til Kathrines nye hjemmeside. Arbejde og fornøjelse i skøn blanding.

Det bliver ikke mit sidste besøg her!

 

2 Responses

  1. Anja Sørensen
    | Svar

    Rørende læsning

  2. Laila Hansen
    | Svar

    Puhhh mit hjerte og mave krymper sig sammen, sikke en sørgelig oplevelse både elever og samfundet har været vidner til 🙁 Mine tanker går til alle dem der blev skudt og til deres efterladte ❤ Tænk sig at blive skudt fordi man er kristen!!
    Er glad for at høre at det trods dén tragedie stadig har været muligt for jer at holde workshop og koncert ???? Og TUSIND TAK også fra mig til Sheri for hendes fine popfugle-design som har været en stor del af din PopSalme-udgivelse -som vi fra Soulsingers jo også har nydt med glæde at være en del af til premiere-koncerten i Ryslinge ❤

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.