Se lige her 👆🏻👆🏻 super fin (og lidt hurtig) lille gif, der viser hvad der sker i lungerne, når vi trækker vejret ind.
Og nåeh ja.
Indånding kaldes også inspiration.
Tyg lige lidt på den.
Er det ikke vidunderligt poetisk?
Lad os lige nørde lidt
Vejrtrækning er en gasudveksling, der tilføjer kroppen ilt (O) og afskaffer kuldioxid (Co2)
Luftmolekylerne møder i ribben-kassen bronchierne og splitter ud i de to lunger.
Lungerne er et fascinerende netværk, der ledder ilten længere og længere i i “grene og kviste”, som i kropssprog hedder bronchioler og alveoler.
Det ser ikke helt sådan her ud👇🏻👇🏻 men billedet er alligevel en rørende erindring om, hvor tæt vi er forbundet med naturen.
I den yderste del af lungespidserne sidder altså alveolerne, der er små blærer (ligner lidt brombær).
De har tæt forbindelse til tynde blodkar, og voilà, udvekslingen kan foregå.
Faktisk har vi…
– hold fast –
300 millioner af de små alveol-blærer.
(prøv lige at kig på den øverste gif igen – der kan man lige hurtigt se de små “brombær”)
Det skaber en gevaldig overflade som sikrer, at ilten bliver transporteret konstant rundt i blodet.
Fun fact: Hvis dine lunger blev foldet helt ud, ville de altså fylde 70-100 m2.
Jeps. Det svarer til en halv tennisbane. DINE lunger = ½ bane!
Er dit batteri fladt?
Ka’ du huske gammeldags mobiltelefoner, hvor batteriet havde en pudsig levetid.
Når det først begyndte at tabe batteri-tid, blev det værre og værre og skulle konstant fyldes op.
[jep, så gammel er jeg så…]
Jeg husker en forklaring fra sidste århundrede om, at det gjaldt om at aflade batteriet helt, for så at lade fuldt op.
Så ville batteri-levetiden forlænges.
Sådan fungerer lungerne -agtigt!
Vi skal altså huske at fylde helt op ind i mellem og tømme helt ud.
Ellers mister de små bronchioler deres fleksibilitet og bliver stive, og vi får ikke renset luften og “udvekslet gas” så effektivt og godt, som vi behøver.
Rygning, allergi, astma, overfladisk vejrtrækning, stress… – behøver jeg sige det?
Præcis!
Alt sammen med til at forringe vores lungers kapacitet til at udvide fordi de stivner og mister bevægelighed.
[Det bliver bestemt heller ikke bedre af, at mange af os har døjet med den ene, anden eller tredje trælse virus gang på gang i nu 3 år!]
Men der er noget, vi selv kan gøre:
Det var det der, med (f.eks.) at mærke sine ribben…
Som jeg forklarede mere om i sidste blog-indlæg hjælper det, at vi får flyttet fokus ned i kroppen og den underste del af lungerne – f.eks. ved at træne kontakten til ribben.
Læs eller genlæs indlægget HER
Og se så her endnu en VILD gif, der viser, hvordan brystkassen og ribben udvider sig
(og presser organerne nedad) 👇🏻👇🏻
Det store spørgsmål, som du kan tænke lidt over:
Har du fat i bunden af dine lunger?
Ellers så kommer der faktisk i næste uge muligheden for at tilmelde sig et 7-dages gratis mail-kursus, hvor vi gennemgår denne viden igen med konkrete øvelser og praktiske tips og tricks.
Linket til mail-serien kommer her på blog-siden af jannewind.dk sidst på denne uge – og hvis du vil være HELT sikker på ikke at gå glip af noget, så send mig en besked, så tilmelder jeg dig, så snart linket er aktivt – skriv til janne@jannewind.dk
Birte Als
Vil gerne tilmeldes link til mailserie
jannewind
Kære Birte – det lyder sørme dejligt.
Du finder min instagram her: https://www.instagram.com/jannewind/ og jeg sætter dig meget gerne på mit nyhedsbrev, så du er sikker på, ikke at gå glip af noget! kh Janne