Jeg betragter sjældent mig selv som stresset. Travl, ja bestemt – også ofte, men ikke ret tit ved at brænde ud eller vælte af det. Det er en glæde for mig at arbejde, gøre en forskel, bidrage, deltage og involvere mig. Nogen gange joker jeg med, at det næsten altid er privatlivet (mænd, børn, relationer, familie, dagligdagens pligter osv), der er det mest stressende for mig, og at det er i arbejdet – hvor jeg som regel har overskud, overblik og rimelig kontrol – at jeg lader op og ‘slapper af’. Men det er selvfølgelig grundlæggende ligegyldigt, hvor man er blevet stresset henne, eller hvad man får indre uro af. Der skal bare gøres noget ved det, så det ikke eskalerer eller brænder sammen.
De seneste par måneder har der været langt mere i spil i mig og mit liv, end der gennemsnitligt er. Både på privatfronten og i mit arbejde. To kæmpe koncerter med Odense Symfoniorkester, Islandstour med gospelkoret SoulSingers OG færdiggøren af PopSalmer Vol. 2 med presset over at skulle skrive de bedste nye melodier på relativt kort tid har trukket veksler på min tid, og fået de indre hormonelle balancer til at skride lidt. Det har været helt tydeligt, at jeg har produceret mere kortisol og adrenalin end godt er, og det skaber en spiral af uheldige konsekvenser. Koncerter og høj-performance bliver til nerver som bliver til hjertebanken som bliver til dårlig søvn som bliver til grus i øjnene som bliver til pressede dage og bliver til mere hjertebanken som bliver til bide tænderne sammen som bliver til migræne som bliver til mere dårlig søvn… Og det sure er jo at 98% af det, jeg har lavet har været vildt fedt og spændende og totalt uforglemmeligt! Hvilket igen bare giver et adrenalin-kick, der skal landes igen. And here we go!
Kortisol er så vidt jeg ved det hormon, der trumfer de andre – så og sige æder de gode hormoner op – så man efter længere tids overproduktion bliver lavt producerende på f.eks. de gode progesteroner og stofskiftehormoner. Et vældig fintfølende system.
Jeg har gjort maj måned til fokus måned: BALANCE i kortisolproduktionen! Bum. Ikke andet. Bare fokus på at normalisere de pust af stresshormoner, der eksploderer rundt i min krop. Hver dag forsøger jeg at gøre små ting, der giver ro på og vender den lidt trælse cyklus af ‘for meget kortisol’ og ‘for lidt kortisol’, jeg har oplevet i et par måneder.
Først opprioriterer jeg ‘egenomsorg’. Veninde-tid, alene-tid, spa-tid… F.eks. blev jeg tre dage længere i Island med min bedste veninde og tog på lækre udflugter med hende. Vi snorklede i det vildeste, klareste vand mellem kontinentpladerne i Silfra, vi trak den rene Islandske klare luft dybt i lungerne på gåture og udflugter, kiggede ud over de store vidder med is, blå himmel og sneklædte bjerge i baggrunden. Og så tog vi en hel dag i den Blå Lagune og lå i mineralvand og lavede ingenting i timevis. Jeg fik en god gang massage af en kæmpe islandsk bamse af en mand (i vandet i lagunen), og vi spiste det lækreste mad. Her i weekenden har jeg været på 4 dages tur med min søn og hans bedste ven, hvor vi legede i badeland og hyggede på en husbåd (og jeg var i spa IGEN, mens drengene legede på vandrutschebaner…)
Derudover prøver jeg 3-5 gange om dagen at træffe kloge madbeslutninger. Vælger levende, økologisk mad. Drysser godt med krydderurter fra vindueskarmen over. Koger øko-ben i flere døgn til bonebroth med ingefær, hvidløg og gurkemeje, som jeg så drikker mindst en kop af om dagen. Drikker afkog af Rosenrod (en adaptogen, der afbalancerer hormonniveuaer), og drikker selvfølgelig min elskede Kombucha. Jeg har fået en kontinuerlig bryg op og køre, som jeg nu har lavet 11 aftapninger af. Det betyder, at den for hver gang bliver en smule ‘stærkere’ og mere kraftfuld, fordi gærsvampen har fået lov at arbejde rigtig længe.
Hver dag prøver jeg at tage mig mindst en runde af 15-20 minutters meditation, morfar eller bare kigge op i loftet. Jeg prøver at huske varmepude og et par puder/tæpper – og helst en kat, for at stimulere oxytocin hormonet, der regulerer hele systemet. Og så prøver prøver prøver jeg at gå tidlig i seng og sove så længe det er muligt. Svært når man er korleder med aftenarbejde – men alle fridage er jeg under dynen inden 21.00. Jeg husker mig selv på dybe vejrtrækninger dagen igennem og bruger forskellige teknikker til at få ro på kroppen.
I dag har jeg siddet i 5 minutter og bare gloet på en sovende kat og de fine lilla Hollandske tulipaner på terrassen. Det er nemmere når solen skinner! Bortset fra at jeg stadig skal forholde mig til en manglende plæneklipper og et hastigt voksende græshelvede.
Endelig prøver jeg at brænde overskydende kortisol af ved hver dag at lave 5-15 minutters intensiv træning. Jeg skifter mellem et core-træningsprogram og træning med kettlebell. Short and sweet, så det ikke er for uoverskueligt – men stadig kan mærkes i muskler og krop.
Så. Det er mit fokus denne maj måned. Små skridt og en tydelig intention på at gøre alt det, der skal gøre – og alligevel få mere indvendig balance.
PS – vil du læse andre blogindlæg fra Islandstur er de her: Nr 1, Nr 2, Nr 3, Nr 4. Tjek også SoulSingers.dk, hvor der er billeder og gode historier også – og klik som altid på billeder herunder for at se dem i stor.
Skriv en kommentar